Udstilling på Hesede Hovedgård

Torsdag 14. oktober 2021 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kit Kjølhede glæder sig til at der kommer udstilling på Hesede Hovedgård.

Seks billedkunstnere udstiller i galleriet på Hesede Hovedgård.

Haslev: Seks billedkunstnere udstiller i galleriet på Hesede Hovedgård, nemlig Jan Wessel, Lotte Agger, Parul Modha, Paul Neale, Nichlas Imms og Kit Kjølhede.

Udstillingen kan ses fra den 16. oktober–30. november under den fælles titel “Svaret på alt”.

– Endelig kan vi igen åbne dørene for en udstilling. Det har vi virkelig glædet os til, udtaler Kit og Claus fra Hesede Hovedgård.

Efter en lang corona-pause, lægger det smukke gamle hovedhus rammer til en udstilling, der hedder intet mindre end ”Svaret på alt”.
Kit Kjølhede, som også selv er kunstner, har inviteret en håndfuld gode kolleger, som hun kender fra sin tid i København, hvor de alle var medlem af samme værksted.

Der er tale om dygtige og veletablerede kunstnere, som alle har et hav af udstillinger bag sig. Det er Lotte Agger, Parul Modha, Paul Neale, Nicholas Imms og Jan Wessel.

Det er også Kit Kjølhede, der har givet bolden op med titlen, ”Svaret på alt”, som frit kan fortolkes af de deltagende kunstnere. Adspurgt til titlen fortæller hun:

– Det er jo en temmelig ubeskeden titel, må man sige. Lidt i samme boldgade som ”meningen med livet”, som vi nok alle tænker over i ny og næ. Og som de fleste af os formentlig gerne vil have svar på. Særligt i denne tid, som vi forhåbentligt snart kan kalde “post-corona” søger mange svar på, hvad de skal med deres liv.

De forskellige kunstnere arbejder med forskellige medier, så der vil blandt andet være maleri, foto, broderi og skulptur på udstillingen.
På åbningsdagen, som er lørdag den 16. oktober klokken 11-16, med fernisering, giver Kit og Claus et lille glas.

– Nu har vi snart været på Hesede Hovedgård i tre år. Først et etableringsår, med fuld tryk på udstillingerne og alt muligt andet. Dernæst en gang corona-nedlukninger i 2020, efterfulgt af mere nedlukning i foråret 2021. Midt i alt dette har vi formået at holde skruen i vandet og humøret højt – og faktisk står vi nu med en meget pakket kalender, fortæller Kit Kjølhede.

– Vi har nu afsat to weekender, så vi kan åbne for kunsten igen. Vi glæder os også til i de to weekender igen at kunne lukke dørene op for andre end dem, der har booket et arrangement eller et ophold hos os, tilføjer hun.

Udstillingen har åbent søndag den 17. oktober, lørdag den 23. oktober og søndag den 24. oktober, alle dage klokken 11-16.
Derudover er der åbent efter aftale.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Foredrag med Iceman
- Forundring, latter og eftertanke
- Stein er rådgiver for døvblinde - og selv døvblind
- Klar til vinterhøjskole
- Fyraftensfilm vender tilbage
- Per Rud fortæller på B&W
- Frivilligråd, guitar og gaver
- 14-årig på ulovlig knallert
- Sorgens sange...
- Erhvervspolitisk valgcafé
- Danseduo vandt EM
- Rockband på scenen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst