Fortællekunst på B&W

Torsdag 30. september 2021 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Steffen Sommerstedt er den faste vært ved Fortællecaféen Live. PR foto

Der kommer fortællecafé på B&W Live.

Det nye B&W Live får sin egen fortællecafé, og kan dermed supplere musikprofilen med et fortælledrys, når den mundtlige historiefortælling får sin egen plads med Fortællecaféen Live på onsdagscaféens lille scenen.

Hver måned kan publikum fremover opleve nogle af Danmarks bedste historiefortællere i Fortællecaféen Live, fremgår det af en pressemeddelelse.

Den faste vært, skuespiller Steffen Sommerstedt fra Teatret Aspendos, inviterer dygtige kolleger, som alle sammen kommer med hver deres fortællinger.

Hvert arrangement har sit eget tema og nye gæster, så der er aldrig to eftermiddage der ens.

Historierne kan være af alle salgs, det kan være gendigtninger af gamle kendte fortællinger, eller fortællerens helt egne oplevelser (eller fantasi) kogt ind til en unik lille fortælling.

Nogen historier kan få publikum til at smile eller le højt, andre fortællinger får tårerne til at presse på, eller giver gåsehud.

Historier er lige så forskellige som dem der fortæller dem, men de sætter altid tanker i gang og skaber en indre film i dem som lytter med.

Historiefortællere

Historierne fortælles af professionelle historiefortællere, som alle er blandt de bedste i landet, når det kommer til den mundtlige fortællekunst.

De er ofte uddannede skuespiller, og det er ikke sært. Historiefortælling er nemlig tæt beslægtet med skuespillet. En fortælling i fortællecaféen er som en monolog, der spilles for øjnene af publikum, mens man nyder en varm kop kaffe eller et godt glas vin.

Fortælleren står alene på scenen der er ingen, eller meget begrænset, brug af rekvisitter, teknik og kostume.

Skuespilleren har kun sin krop og sin stemme at fortælle med – også naturligvis ordet, historien, som er det helt bærende.

- som udgangspunkt inviterer jeg to nye gæster hver gang. Typisk to skuespillere, så vi er tre som alle sammen fortæller to historier hver i aftens løb. På den måde går den enkelte hjem med seks små historier, forklarer Steffen Sommerstedt.

Selv om alle arrangementer i fortællecaféen handler om af få fortalt nogen gode historie er der også aftener med plads til musik,

- Når vi har de aftener der er mærket med "Tones & Tales", er den ene skuespiler byttet ud med en musiker. Musikeren kender ikke fortællingerne på forhånd og må improvisere underlægningsmusik til historierne. Det gør også, at vi fortællere må lytte og mærke hvad musikken gør ved historien, og så følge den særlige puls, som opstår i rummet her og nu, fortæller Steffen Sommerstedt.

Fortællecaféen LIVE er åben den første onsdag i måneden, fra oktober og sæsonen ud.

Første gang B&W Lives onsdagscafé byder på Fortællecaféen Live er på onsdag den 6. oktober klokken 18.

Steffen Sommerstedt får selskab af dansk fortællings “Grand old man” Carsten Islington og Vordingborgs egen Marianne Christensen.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Per Rud fortæller på B&W
- Frivilligråd, guitar og gaver
- 14-årig på ulovlig knallert
- Sorgens sange...
- Erhvervspolitisk valgcafé
- Danseduo vandt EM
- Rockband på scenen
- Guldhammer og Høirup på Møllegården
- Guldhammer og Høirup på Møllegården
- Visens Venner synger igen
- Mad over bål med havelivsstils-guro
- Lejrskoler tilbage på skemaet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst