Handicapprisen blev delt mellem to virksomheder

Fredag 24. september 2021 kl. 18:40

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Handicapprisen blev delt mellem to virksomheder
Årets Handicappris blev givet til Hovby Maskinsnedkeri og Faxe Vandrerhjem. Foto: Torkild Svane Kraft

Jamen, jeg synes nu ikke vi har gjort noget særligt. Det har bare været helt naturligt for os, og vi anser alle for helt almindelige medarbejdere.

Sådan sagde Jakob Poulsen, indehaver af Hovby Maskinsnedkeri i Faxe, lige inden han fik overrakt handicapprisen - men stolt over prisen var han nu alligevel. Specielt fordi det er en værdsat medarbejder, der havde indstillet Hovby Maskinsnedkeri til prisen.

En medarbejder der har været ansat i 30 år, men ikke længere kunne klare det fysisk hårde arbejde, og derfor kom i flexjob - ligesom et par andre medarbejdere i Hovby Maskinsnedkeri, som har fysiske og psykiske udfordringer.

Ved prisoverrækkelsen sagde Dorthe Adelsbech, byrådsmedlem og formand for Handicaprådet, at det netop betyder rigtig meget, når en virksomhed ansætter, inkluderer og fastholder medarbejdere i en ellers helt almindelig håndværkervirksomhed.

- I Handicaprådet håber vi dermed at vise andre virksomheder, at rummelighed betaler sig, og at det sagtens kan lade sig gøre.

Faxe Vandrerhjem
Hovby Maskinsnedkeri var ikke den eneste der modtog Handicapprisen. Den blev nemlig delt mellem to virksomheder i år - og den anden modtager var Faxe Vandrerhjem.

- Dem der har besøgt vandrerhjemmet ved godt, at det er et helt særligt sted. Et lækkert sted med udsigt ud over Faxe Kalkbrud og med mulighed for at holde møder, fester, spise og overnatte, sagde Dorthe Adelsbech.

Og så tilføjede hun, at Faxe Vandrerhjem er meget mere end et vandrerhjem. Det er også en socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder meningsfyldt arbejde til mennesker med udviklingshæmning.

- Når man er på vandrerhjemmet, mærker man medarbejdernes stolthed og glæde samt den positive stemning der er på stedet. Både Faxe Vandrerhjem og Hovby Maskinsnedkeri er dygtige til at inkludere mennesker med fysiske, kognitive eller psykiske udfordringer, sluttede Dorthe Adelsbech inden hun, sammen med to øvrige medlemmer af Handicaprådet, Christina Birkemose og Bente Abrahamsen, overrakte priserne til de to virksomheder.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Per Rud fortæller på B&W
- Frivilligråd, guitar og gaver
- 14-årig på ulovlig knallert
- Sorgens sange...
- Erhvervspolitisk valgcafé
- Danseduo vandt EM
- Rockband på scenen
- Guldhammer og Høirup på Møllegården
- Guldhammer og Høirup på Møllegården
- Visens Venner synger igen
- Mad over bål med havelivsstils-guro
- Lejrskoler tilbage på skemaet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst