Lad os give unge fritidsjob på vores plejehjem i Faxe Kommune

Fredag 24. september 2021 kl. 15:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lad os give unge fritidsjob på vores plejehjem i Faxe Kommune
Stella Elisabeth Mikkelsen. Privat foto

Indlæg af:
Stella Elisabeth Mikkelsen
Kandidat til byrådet for Det Konservative Folkeparti, Enighedsvej 8, Haslev

Et fritidsjob er unges første møde med arbejdsmarkedet. Det kan give en nysgerrighed, der kan blive et springbræt til uddannelse og valg af karriere.

Landet over stiller kommuner sig det det samme spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at give flere unge mennesker lyst til at vælge en social- og sundhedsuddannelse?

En del af svaret kunne ligge i at lade de unge få fritidsjob på vores plejehjem.

Det kan blive en afgørende faktor for valg af uddannelse, at de unge får lov at snuse til, hvad arbejdet på et plejecenter indebærer.

I dag bruger mange virksomheder fritidsjob til unge, som en del af deres rekrutteringsstrategi. De mest velkendte er nok inden for detailhandlen.

Andre kommuner har indført ordningen med stor succes. De unge får snuset til plejesektoren, og de ældre mennesker oplever friske pust i deres hverdag – og til glæde for begge parter på de personlige plan.

De unge i fritidsjob skal selvfølgelig ikke udføre plejende opgaver.
Fritidsjobbet skal handle om at skabe liv, glæde og aktivitet. Deres opgaver vil være at tale med de ældre, spille spil med dem, læse for dem eller bare holde dem i hånden. Samvær og nærvær.

Derfor vil Det Konservative Folkeparti forslå at tillade “fritidsjob for unge” på vores kommunale plejehjem.

Vi foreslår det for at skabe liv og glæde, og for at øge andelen af unge, som senere vil vælge at søge ind i plejesektoren som SOSU-assistent eller sygeplejerske.

For fremtiden byder på udfordringer indenfor vores sundhedsområde med mangel på både SOSU’er og sygeplejersker.

Landets kommuner kommer til at mangle 41.000 nye ansatte på SOSU-området de næste 10 år ifølge FOA’s analyser.

Fritidsjob på vores plejehjem er langt fra hele løsningen, men Det Konservative Folkeparti ser det som et skridt i den rigtige retning, når det gælder om at løfte andelen af unge, der søger uddannelse og siden ansættelse i plejesektoren.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Per Rud fortæller på B&W
- Frivilligråd, guitar og gaver
- 14-årig på ulovlig knallert
- Sorgens sange...
- Erhvervspolitisk valgcafé
- Danseduo vandt EM
- Rockband på scenen
- Guldhammer og Høirup på Møllegården
- Guldhammer og Høirup på Møllegården
- Visens Venner synger igen
- Mad over bål med havelivsstils-guro
- Lejrskoler tilbage på skemaet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst