Vælgermøde kun med de nye kandidater

Onsdag 29. september 2021 kl. 15:27

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vælgermøde kun med de nye kandidater
Vælgermøde kun med de nye kandidater
Vi vil gerne give alle nye kandidater mulighed for at møde vælgerne, siger Klaus Kej, formand for LokalListen
Nu varer det ikke længe før vi skal afgøre hvem der skal sidde i byrådet fra 1. januar 2022 til 31. december 2025 - men hvem skal vi stemme på?

Kandidaterne er ved at gøre opmærksom på sig selv. Ikke mindst de „gamle” garvede politikere som har siddet i byrådet i én eller flere perioder - men hvad med de helt nye byrådskandidater - dem der stiller op for første gang?

De forsøger naturligvis at gøre opmærksom på sig selv via læserbreve og kommentarer på diverse platforme, men når vælgermøderne starter, så er det som oftest „de gamle” der sidder i panelet - fortæller hvad partiet står for, og svarer på spørgsmål.

Men nu har LokalListen (tidligere Borgerlisten) taget et helt nyt initiativ. Listen inviterer til vælgermøde hvor det udelukkende er nye kandidater der får ordet.

Vælgermødet, der indtil videre har 31 nye kandidater tilmeldt, finder sted mandag den 4. oktober kl. 19.00 på Bavneskolen i Dalby og her vil samtlige partier der stiller op til byrådsvalget være repræsenteret - bortset fra de Radikale som ikke kunne deltage.

- I LokalListen er vi, synes vi i hvert fald selv, både venlige og imødekommende, men til dette vælgermøde har vi valgt at holde nogle, helt præcis 25, personer uden for - helt uden for. Det siddende byråd er ikke inviteret til vælgermødet, faktisk er de blevet bedt om at holde sig væk, siger Kalus Kej, der er formand for LokalListen, og tilføjer:

- Vi vil nemlig gerne give alle de kandidater, der ikke har byrådssalen som talerstol og ikke bliver inviteret til at sidde i panel, en mulighed for at blive konfronteret af en vælger.

Cecilie styrer mødet
Vælgermødet vil blive styret af Cecilie Hänsch, der er redaktør på Dagbladet og Sjællandskes Faxe-redaktion.

Første del af mødet vil være en præsentation af de deltagende lister. Hver liste har 2 minutter til præsentationen, som gives af en kandidat. Rækkefølgen afgøres af ordstyreren.

Anden del af mødet kalder LokalListen valgcaféen. Der vil være 6 borde/stationer med hver sit tema:

• Børn, unge og uddannelse. Nøgleord: dagtilbud, skole, fleksibilitet, bevare de unges tilknytning til kommunen.

• Bæredygtighed. Nøgleord: verdensmålene, lokale initiativer.

• Erhvervsliv og bosætning. Nøgleord: rammer, attraktivitet, erhvervslivets vilkår.

• Social opmærksomhed og hjælp. Nøgleord: tryghed, værdighed, indsats.

• Ældreområdet. Nøgleord: pleje, nærvær, medbestemmelse, værdighed, de selvhjulpne ældre.

• Kultur og frivilligt arbejde. Nøgleord: kulturlivet, foreningerne, rammer for aktiviteter.

Undervejs i debatten vil Cecilie Hänsch besøge de 6 borde efter tur, medbringende en mikrofon. Hun lytter et par minutter til diskussionen, afbryder den, laver en ganske kort summering og stiller spørgsmål til både vælgere og kandidater i 3 - 5 minutter. Der er ingen garanti for, at man får taletid i „reportagen”, der vil kunne høres af alle via højttaleranlæg.

Både vælgere og kandidater kan frit veksle mellem de 6 temaer under debatten.

Cafedebatten vil vare ca. 1½ time, hvorefter Cecilie Hänsch runder af, og Klaus Kej lukker mødet.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Per Rud fortæller på B&W
- Frivilligråd, guitar og gaver
- 14-årig på ulovlig knallert
- Sorgens sange...
- Erhvervspolitisk valgcafé
- Danseduo vandt EM
- Rockband på scenen
- Guldhammer og Høirup på Møllegården
- Guldhammer og Høirup på Møllegården
- Visens Venner synger igen
- Mad over bål med havelivsstils-guro
- Lejrskoler tilbage på skemaet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst