Ingen kvaler borgerne betaler

Onsdag 15. september 2021 kl. 12:25

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ingen kvaler borgerne betaler
Indlæg af:
Birgitte Sørensen, Skovvang 22, Haslev.

Flertalsgruppen fastholder nødvendigheden af Østlig Ringvej.

Om det er, fordi de ikke vil tabe ansigt eller fordi de vil sikre fremkommeligheden på veje, hvor der selv uden ændringer i dagens vejnet og med fremskrevet trafikvækst ingen problemer er med fremkommeligheden i 2029, må stå for sig selv.

Ifølge kommuneplanen vil den tunge erhvervstrafik fra Haslev med fordel kunne benytte nordvendte ramper ved Ulse.

Derfor giver det ingen mening, når borgmesteren offentligt udtaler, at der ikke findes et alternativ til at få den tunge trafik ud af byen.
Flertalsgruppen siger, at de ønsker, at der etableres nordvendte ramper ved Ulse.

Men deres hovedløse fastholdelse af anlæg af Østlig Ringvej vidner om manglende udsyn og forståelse for, hvordan ringvejen underminerer Faxe Kommunes argumentation over for Vejdirektoratet for rampernes samfundsmæssige merværdi, aktualitet og nødvendighed.

Det er et eklatant selvmål, når man samtidig postulerer, at man ønsker at skabe øget udvikling, flere lokale arbejdspladser, bosætning og vækst.

Der er en årsag til, at Faxe Kommune aldrig formår at positionere sig i forhold til nabokommuner, når politikerne gang på gang zoomer ind på ikke-problemer og sognerådspolitik fremfor at se tingene i et større helhedsperspektiv og formår at være på forkant med udviklingen.

Flertalsgruppen har ingen kvaler, når borgerne i Faxe Kommune betaler for en unødvendig ringvej og lader kommunen tabe kampen om vækst og udvikling med nabokommunerne.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad skal der ske i kirken?
- Standset på ulovlig knallert
- Tre aftener om kvinder i bibelen
- Replik vedr. Udrejsecenter på Skovvang
- Fandt hampplanter hos anholdt
- Ingen kvaler borgerne betaler
- Niam og Milton Huse opfører 210 boliger i Haslev
- Frisør Unique er Grøn Salon
- Oplev nattens lyde og lys - kom til nat i naturen
- En helt fantastisk ferie...
- Cirkus Bella Donna fejrer 25 års jubilæum i Faxe
- Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst