En fremmed i dit hus hver dag - noget for dig?

Tirsdag 14. september 2021 kl. 13:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

En fremmed i dit hus hver dag - noget for dig?
Indlæg af:
Randi Onsberg Johansson,
byrådskandidat for Soc.dem.
Vestergade 17, 4640 Faxe


Hvad siger du til det? Et nyt ansigt, et nyt menneske der hver dag kan låse sig ind i dit hjem, skal vises vej til støvsugeren, eller hjælpe dig i badet – en ny du skal forholde dig til.

Det er tæt på virkeligheden for rigtig mange ældre eller andre der har behov for hjælp fra vores hjemmepleje.

Jeg husker min egen farmor, bundet til en lejlighed på 2. sal på Nørrebro, og når hun bekymret fortalte om at hun havde fået varslet, at om en måned kom der en ny hjemmehjælper til hende, fordi den normale skiftede job.

Jeg har selv, efter en alvorlig skade, kortvarigt haft behov for hjemmehjælp mens jeg var i genoptræning og kæmpede mig tilbage til arbejdslivet. Så vidt jeg husker, så jeg aldrig den samme person to gange - jeg blev automatiseret!

På en af mine ture rundt i kommunen, kom jeg i snak med flere af jer der får hjemmehjælp af den ene eller anden årsag. Og helt overvejende er en af de største udfordringer, at du aldrig ved hvem der kommer.

Du skal hver dag forholde dig til et nyt menneske som du aldrig rigtig lærer at kende, og det skaber utryghed for dig at du ikke ved hvem der kommer - og det kan jeg godt forstå.

Det kan heller ikke være sjovt for vores ansatte, er det ikke langt de fleste mennesker inden for omsorgsområdet, som har det bedst ved at føle en mere personlig kontakt til dem de hjælper?

Det må være muligt at planlægge anderledes, så du kender de få der skal hjem til dig, - til gavn for både dig og din hjemmehjælper.


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Tænk som en lastbilchauffør, kære flertalsgruppe
- 3300 Faxe-borgere? Det var vist ikke sandheden
- Nyt udrejsecenter ved Skovvang?
- Svømmelejr i stedet for svømmeundervisning
- En fremmed i dit hus hver dag - noget for dig?
- Stop din skræmmekampagne, Camilla Meyer
- Er der ingen grænser for dit spin, Camilla?
- Uha, hvordan skal det gå med Ældrerådet?
- Stoleleg for handicappedes penge?
- Der er ikke råd til både ringvej og ramper
- Krisen betyder mulighed
- Plads til forbedringer i Region Sjællands personalepolitik
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst