Planlægningen af det store cykelløb i fuld gang

Onsdag 8. september 2021 kl. 11:43

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Planlægningen af det store cykelløb i fuld gang
Ida Krickau, som netop er blevet Danmarksmester i U17 pige, og hendes bror Magnus Krickau (U19) har været oppe og kigge på ruten, og har godkendt den. Foto: Martin Flindt Møller

Planlægningen af det store cykelløb i fuld gang
Det er denne rute de mange cykelryttere skal ud på
Søndag den 3. oktober står i cykelsportens tegn i Faxe og omegn. Op mod 800 cykelryttere skal i aktion - fra de helt unge til Danmarks bedste cykelryttere.

Det er Køge Cykle Ring der står for løbet - og formand for denne klub er Martin Flindt Møller, der ejer Faxe Orup El, der har hovedsæde i Faxe - og hans firma er hovedsponsor for cykelløbet.

Cykelløbet i Faxe er samtidig finalen på UnoX/Denim Cup 2021. Det betyder at løbet rangerer lige under Danmark Rundt. Med andre ord er der tale om en af de største cykelbegivenheder i Danmark i år.

Herre Elite finalen i UnoX/Denim Cup starter med rytterpræsentation på Vinkældertorvet i Faxe klokken 11.30 ved Hasse Rømer og borgmester Ole Vive, og herefter sendes rytterne ud på en rundstrækning der går via Gl. Strandvej, Schjølervej, Ny Strandvej, Blåbæk, Rosendal, Vallebo, Folehaven og tilbage til Vinkældertorvet via Tystrup, Niels Olsensvej, Rønnedevej, Royal Unibrew. Herre elite skal gennemkøre ruten ni gange.

Men nu er det ikke kun eliten det handler om. Løbet starter allerede kl. 8.00 hvor U15 sendes ud på fire omgange. Senere følger U11, U13, U19 og Dame A.

Masser af politi
I og omkring Vinkældertorvet vil der være meget at se på, for det er her alle holdene har deres stand - og når løbet finder sted, i hvert fald for eliten, vil man kunne se 20 servicebiler følge efter cykelrytterne.

Nogle af vejene vil være helt lukkede, mens andre vil være ensrettede hele dagen, for sikkerheden skal være i top.

Der er således helt lukket for kørende trafik på Vinkældertovet i Faxe. Blåbækvej, Vallebovej og Folehaven bliver ensrettet og det samme gælder Gl. Strandvej, Schjølervej og en del af Ny Strandvej.

- Der vil være 20 politimotorcykler og 10 race marshalls - også på motorcykler - til trafikregulering. Dertil kommer otte kommissærbiler, andre motorcykler og meget mere, fortæller Martin Flindt Møller.

Brug for frivillige - dig?
Han fortæller også at rigtig mange frivillige er i aktion i forbindelse med den store cykeldag. De skal blandt andet sørge for trafikregulering.

- Men vi har brug for flere frivillige. Der skal bruges omkring 150 frivillige hjælpere under cykelløbet - og er du medlem af en forening tilbyder vi at foreningen kan få 500 kr. for hver hjælper man kan stille med, fortæller Martin Flindt Møller.

Har du lyst til at hjælpe til, og sikre din forening lidt penge, så ring til Martin på tlf. 4016 2089.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad skal der ske i kirken?
- Standset på ulovlig knallert
- Tre aftener om kvinder i bibelen
- Replik vedr. Udrejsecenter på Skovvang
- Fandt hampplanter hos anholdt
- Ingen kvaler borgerne betaler
- Niam og Milton Huse opfører 210 boliger i Haslev
- Frisør Unique er Grøn Salon
- Oplev nattens lyde og lys - kom til nat i naturen
- En helt fantastisk ferie...
- Cirkus Bella Donna fejrer 25 års jubilæum i Faxe
- Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst