Forfattere fortæller

Mandag 6. september 2021 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Forfattere fortæller
Else Lefmann og Hans-Willy Bautz fortæller om deres lokale krimiere den 14. september. PR foto

Lokale forfattere er med i foredragsrække.

HASLEV: „Vi sætter ORD på“ er en foredragsrække, som er tilrettelagt af forfatterinteressegruppen StORDstrømmen og finder sted i flere forskellige byer på Sydsjælland og Lolland-Falster.

I Haslev bliver det de lokale forfattere Else Lefmann og Hans-Willy Bautz, der vil fortælle om deres research, hvordan man får idéer og tilpasser en krimi til en specifik lokal geografi.

Arrangementet finder sted i Café Klinker, Jernbanegade 16, tirsdag den 14. september klokken 18.30.

Der er gratis adgang.

Else Lefmann fortæller om sine to krimier:
- I ”Biblioteksmordet i Haslev” finder en nyansat bibliotekar en myrdet ung mand i Præstelunden lige ved siden af biblioteket. Det er et efterforskningsteam fra Næstved, der skal forsøge at opklare sagen, og da der samtidig forsvinder en noget speciel dreng, får de rigeligt at gøre, erklærer hun.

I Else Lefmanns bog ”Strandvaskeren ved Faxe Ladeplads” er det det samme team, der skal opklare, hvem strandvaskeren er, og hvorfor der pludselig ligger et nyfødt spædbarn udenfor Sankt Peders Kapel i Bårse.

Hans-Willy Bautz fører i sine forskellige krimier læserne rundt på blandt andet Øst- og Sydsjælland samt ved Mariager Fjord og på Læsø.

Hans udgangspunkter i foredraget vil blandt andet være krimierne „Mord på Sicilien – Et spor fører til Danmark“, som blandt andet har handling i Haslev, Køge, Faxe, Faxe Ladeplads og på Stevns samt, „Skovtårnsmordet – Sydsjællandskrimi med Angela Pecci og Michael Bech“ med handling ved Skovtårnet.

Tilhørerne er velkomne til at stille spørgsmål til forfatterne, ligesom det vil være muligt at erhverve bøger med dedikation.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad skal der ske i kirken?
- Standset på ulovlig knallert
- Tre aftener om kvinder i bibelen
- Replik vedr. Udrejsecenter på Skovvang
- Fandt hampplanter hos anholdt
- Ingen kvaler borgerne betaler
- Niam og Milton Huse opfører 210 boliger i Haslev
- Frisør Unique er Grøn Salon
- Oplev nattens lyde og lys - kom til nat i naturen
- En helt fantastisk ferie...
- Cirkus Bella Donna fejrer 25 års jubilæum i Faxe
- Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst