Udstilling i Kultunariet

Tirsdag 31. august 2021 kl. 13:26

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Udstilling i Kultunariet
En gruppe kunstnere udstiller i Kultunariet den 4. og 5. september. PR foto

En række kunstnere udstiller i Kultunariet.

Haslev: Lørdag den 4. og søndag den 5. september præsenterer en række kunstnere deres værker i Kultunariet, Søndergade 12.

Der er åbent begge dage fra klokken 11-16, og der vil være levende musik fra klokken 13.

Ved arrangementet har Ritva Frederiksen en workshop med voksmaling, som hun vil hjælpe de interesserede med.

Desuden kan man købe kaffe/te, kage, øl og vand.
Naturligvis har man også mulighed for at købe nogle af de udstillede værker.

Det er en sammenslutning af kunstnere med et meget bredt spektrum af forskellig kunst, som er gået sammen om denne udstilling.

Anette Lauridsen har altid været kreativ, men har i en årrække arbejdet med billedkunst, hvor hun maler både med akryl- og akvarelmaling.

Hun har ingen genkendelig stil, men bliver inspireret af alt og elsker at eksperimentere.

Birgitte Drent Sørensen er tiltrukket af det nordiske og de fire elementer jord, himmel, hav og vand.

Det er især hendes rejser til de nordatlantiske lande, der inspirerer hende, men også hendes historiske interesse afspejler sig i billederne, særlig helleristninger, hulemalerier og senest de gotlandske billedsten kan ses på hendes malerier.

Jane Breum har syet tøj i mange år, men de seneste år er hun begyndt at nunofilte, hvilket vil sige at sammenfilte blandinger af uld, silke og andre metervarer ved hjælp af varme, vand og bevægelse.

Ritva Frederiksen udfører arbejder i glasteknikker, men nu er det også emalje- og guldsmedeteknikker, der optager hende.

Hun har taget kurser i England, hvor hun er medlem af Guild of Enamellers. Hun har desuden været medlem af sammenslutningen Kunst i Byen, hvor hun udstillede smykker af glas og emalje på Kgs. Nytorv.

Maja Bechmann er uddannet håndarbejdslærer og har arbejdet flere år i Grønland, hvor hun har fået erfaring med grønlandsk perlesyning og syning i sælskind.

Efter arbejdslivet har hendes interesser taget en ny drejning, idet der smides alt for meget væk i dag. Derfor er hun blevet grebet af, at man laver ting ud af færdigbrugte ting, som derved får en ny værdi.

Hun laver ting af brugt tøj, gamle broderier, dåseclips, VHS-bånd og meget mere.

Finn Poul Hansen bruger ofte sine weekender til at fotografere eller bevæge sig rundt ude og finde gode motiver eller idéer til nye temaer.

Han kan godt lide at fotografere i naturen og helst med et strejf af mystik.

Marianne B. Gaarde-Nissen er gået på pension efter et arbejdsliv som lærer, så det har givet hende mere tid til at dyrke sin kreativitet.

Det en stor glæde for hende nu at dyrke sine interesser, som især er strik, broderi og patchwork.

Udstillingen er gratis.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad skal der ske i kirken?
- Standset på ulovlig knallert
- Tre aftener om kvinder i bibelen
- Replik vedr. Udrejsecenter på Skovvang
- Fandt hampplanter hos anholdt
- Ingen kvaler borgerne betaler
- Niam og Milton Huse opfører 210 boliger i Haslev
- Frisør Unique er Grøn Salon
- Oplev nattens lyde og lys - kom til nat i naturen
- En helt fantastisk ferie...
- Cirkus Bella Donna fejrer 25 års jubilæum i Faxe
- Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst