Haslev rocker snart igen

Fredag 3. september 2021 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Haslev Rock er klar med koncert på B&W live. Bestyrelsesformand hos B&W Live, Morten Lundhøj (tv.), booker hos B&W Live, Henrik Holmgaard (nummer 2 fra venstre), formanden for Haslev Rock, Torben Stampe, og PR talsmand for Haslev Rock, Anders Christensen, glæder sig til, at der kommer rock på scenen. Foto: Peer Rasmussen

Foreningen Haslev Rock er klar igen efter corona-nedlukningen og byder velkommen til koncert i B&W Live.

Haslev: Lørdag den 11. september fra klokken 19 lyder der igen lokal rockmusik i B&W Live, Jernbanegade 50.

Det er foreningen Haslev Rock, som denne aften arrangerer god, lokal rockmusik med orkestrene Blackbird Syndicate, 46%, Goggomo, Monday Skunks, Bouncing Betty og The Seep.

- Vi forventer os meget af det kommende arrangement. Vi ved godt, at det generelt går lidt trægt med salget af billetter til koncerter i øjeblikket, selvom alle restriktioner er ophævet den 1. september. Jeg vil være skuffet, hvis ikke der kommer minimum 200 mennesker til denne koncert, siger Anders Christensen, der er PR talsmand for Haslev Rock.

- Nu er det endelig muligt at komme til en stående koncert, hygge sig og få en øl, og så på et lokalt spillested. Det er et meget billigt arrangement, som koster 120 kroner plus gebyr. Ydermere har vi studierabat, så man betaler 60 kroner, hvis man har et studiekort. Det her er en oplagt mulighed for at opleve en lokal koncert, arrangeret af en lokal forening på et lokalt spillested. Derfor er min opfordring at få købt en billet, tilføjer han.

- Hvis man ønsker liv i byen, skal man bruge de lokale butikker, og det samme gælder for Haslev Rock og B&W Live. Rammerne er der jo til det, supplerer formanden for Haslev Rock, Torben Stampe.

Dannet i 2019

Foreningen Haslev Rock blev dannet af Anders Christensen, Torben Stampe og Martin Elholm Spuur i 2019.

- Vi syntes, at der manglede nogle lokale arrangementer. Hvis man skulle til koncert, skulle man jo til Ringsted, Næstved eller København. Da vi var unge fandtes der noget, som hed Haslev Rock, hvor lokale bands fik lov til at stå på to Europaller og spille musik. Vi ville gerne skabe noget lignende med gode forhold i form af en god scene og gode rammer, fortæller Anders Christensen.

- Vi fik stablet et enkelt arrangement på benene i Kultunariet med syv-otte bands og omkring 200 gæster. Vi syntes selv, at det var en succes og folk hyggede sig gevaldigt. Der var mange lokale, som bakkede op om arrangementet ved at købe billetter, og der kom også mange tidligere haslevvitter til arrangementet. Vi blev enige om at prøve det igen, og havde booket Kultunariet i 2020, men så ramte coronaen, Vi havde også arrangeret et 1. maj arrangement i „Lunden”, som heller ikke blev til noget, uddyber han.

Perfekt med B&W Live

Da Danmark begyndte at åbne igen og projektet B&W Live begyndte at tage form, var det nærliggende for Haslev Rock at kigge på muligheden for at afvikle koncerterne i Jernbanegade 50.

- Vi tog kontakt til B&W Lives booker, Henrik Holmgaard, fordi vi som forening gerne vil være med til at skabe et lokalt spillested med lokale bands, måske suppleret med andre bands. For os er præmissen, at bandene skal komme fra Haslev, eller nogle af medlemmer have en tilknytning til byen. Sådan er det også ved arrangementet den 11. september. Alle bandene denne aften er vant til at spille på en stor scene og været studiemusikere. Det er professionelle folk, som kommer, fortæller Anders Christensen.

For folkene bag B&W Live passer arrangementer i Haslev Rocks regi perfekt ind i det vil:

- For os er det rigtig vigtigt at være forankret i det område vi er i, altså Haslev og omegn. Vi vil gerne understøtte, at der er lokale musikere og unge talenter, som er på vej frem. Talenterne får måske ikke altid chancen for at få en god scene, for at få god lyd og fremragende forhold. Det kan måske være med til, på den lange bane, at være med til at skabe nogle talenter, som tør noget mere, fortæller bestyrelsesformand hos B&W Live, Morten Lundhøj.

- Jeg har selv spillet på Haslev Rock en gang i mine unge dage, og jeg ved, hvor fedt det var lige at prøve det af. For mig er det virkelig dejligt, at Haslev Rock er genopstået. Det er vigtigt for et lokalsamfund som Haslev, at der nogen, som tør gøre noget for musikken. Der er masser af talent derude, og de får chancen nu, tilføjer han entusiastisk.

Man kan læse mere om de enkelte bands på www.facebook.com/HaslevRock.

Billetter til koncerten den 11. september købes på https://bwlive.dk/events/haslev-rock/.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad skal der ske i kirken?
- Standset på ulovlig knallert
- Tre aftener om kvinder i bibelen
- Replik vedr. Udrejsecenter på Skovvang
- Fandt hampplanter hos anholdt
- Ingen kvaler borgerne betaler
- Niam og Milton Huse opfører 210 boliger i Haslev
- Frisør Unique er Grøn Salon
- Oplev nattens lyde og lys - kom til nat i naturen
- En helt fantastisk ferie...
- Cirkus Bella Donna fejrer 25 års jubilæum i Faxe
- Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst