En på opleveren

Fredag 27. august 2021 kl. 13:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

En på opleveren
Eleverne i 1-5. klasse på Karise Skole fik en på opleveren, da tre meget engagerede og dygtige unge mænd stod for aktiviteter for dem i Karise Hallen. Privat foto

Elever på Karise Skole legede gymnaster for en dag.

Karise: Eleverne i 1-5. klasse på Karise Skole fik en på opleveren, da tre meget engagerede og dygtige unge mænd stod for aktiviteter for dem i Karise Hallen.

I fem forskellige hold gav eleverne torsdag den 26. august den gas med både lege og aktiviteter ved brug af hallens redskaber, fremgår det af en pressemeddelelse.

Blandt andet blev der hen ad air-tracken leget supermand, kaniner med flapører eller pizzabund-bager.

Når deltagerne byggede høje tårne af redskaberne eller en udfordrende forhindringsbane, fik de styrket både muskler og hjerneceller.

Arrangementet var en del at det landsdækkende DGI-projekt „10.000 på 10”, som for nogle år siden blev søsat for at få flere drenge med ind i gymnastiksalene.

Titlen hentyder til, at på 10 dage, de sidste to uger i august, turnerer teams med særligt dygtige instruktører i hele landet, hvor de i samarbejde med de lokale foreninger og skoler viser 10.000 drenge, hvor sjovt det er at gå til gymnastik.

Pigerne har altid været misundelige og ikke kunnet forstå, hvorfor de ikke måtte være med til løjerne.

Karise Gym & Fitness fik en aftale med DGI om, at i år måtte pigerne få lov at være med, ikke mindst i erkendelse af, at efter en lang corona-pause er der behov for en ekstra indsats for at få selv pigerne med.

Karise Gym og Fitness indleder i øvrigt sæsonen, og er klar til at modtage både børn, unge og voksne.

Man kan læse mere om holdene på www.GymFitness.dk.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad skal der ske i kirken?
- Standset på ulovlig knallert
- Tre aftener om kvinder i bibelen
- Replik vedr. Udrejsecenter på Skovvang
- Fandt hampplanter hos anholdt
- Ingen kvaler borgerne betaler
- Niam og Milton Huse opfører 210 boliger i Haslev
- Frisør Unique er Grøn Salon
- Oplev nattens lyde og lys - kom til nat i naturen
- En helt fantastisk ferie...
- Cirkus Bella Donna fejrer 25 års jubilæum i Faxe
- Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst