Gymnastikken begynder igen

Søndag 29. august 2021 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Haslev Gymnastik Forening indleder sæsonen

Haslev: Den nye sæson i Haslev Gymnastik Forening begynder fra mandag den 6. september med holdet „motionsdamer”, der træner i Sportshallen Vesterled, men dog den første tid i fritidslokalet, da sportshallen fortsat benyttes som vaccinations- og testcenter til og med oktober.

Instruktøren er Susan, som er et kendt ansigt fra sidste sæsons „motionsdamer” og „ballroom fitness”.

Til den ugentlige træning indgår der blandt andet puls, styrketræning, koordination samt dans og opvarmning og udspænding.

Ligeledes mandag træner holdet „motionsherrer” fra klokken 19 i pigegymnastiksalen på Sofiendalskolen med blandt andet en blanding af kondi- og styrketræning.

Instruktør for holdet er Karen Margrethe, som vil være kendt fra tidligere sæsoner. For interesserede er der herefter mulighed for at fortsætte med at spille volleyball i en lille times tid.

Tirsdag klokken 11.30 i Haslev Hallen, hal C, begynder „Zumba Gold 2” med Laura som instruktør.

- I foreningen har vi valgt at fortsætte med 2 hold med zumba, da der har været stor tilstrømning til Zumba Gold holdet om torsdagen i de seneste sæsoner. Indholdet på Zumba Gold holdene vil være identisk og for samme målgruppe, udtaler formanden for Haslev Gymnastik Forening, Karen Margrethe Jensen.

Tirsdag klokken 19 går holdet med ballroom fitness for M/K også kaldet „vild med dans” i gang.

Til ballroom fitness behøver man ingen dansepartner. Det er vigtigt, at sålerne på skoene kan glide, så det ikke belaster deltagernes knæ.

Nyt tilbud

Onsdag er der et nyt tilbud med vedligeholdelsestræning for M/K primært til motionsherrer, der gerne vil have en mere afdæmpet motion samt kortere træningstid.

Holdet træner fra klokken 17.15-18 og instruktør for holdet er Karen Margrethe.

Onsdag fra klokken 18.30 lægges der ud med linedance for M/K for begyndere med Lykke som instruktør.

Torsdag er der mulighed for at deltage i floorball for M/K.
Holdet vil i første del af sæsonen træne i pigegymnastiksalen på Sofiendalskolen, da sportshallen Vesterled fortsat benyttes som vaccinations- og testcenter.

Der trænes fra klokken 17-18 med Jan som instruktør. Når vaccinationen og testen er færdig i Sportshallen Vesterled, er det planen, at træningen fortsætter der om torsdagen, men fra klokken 11-12.

Zumba Gold 1 for M/K med Laura træner torsdag fra klokken 10.30 i Haslev Hallen, hal C.

Holdet er specielt danseprogram, der er lavet for de aktive ældre, begyndere og alle dem, der har brug for, at det går lidt langsommere, end til en normal zumba time.

Der er allerede åben for tilmelding via foreningens hjemmeside www.haslevgf.dk, hvor man også kan læse mere om de enkelte hold.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad skal der ske i kirken?
- Standset på ulovlig knallert
- Tre aftener om kvinder i bibelen
- Replik vedr. Udrejsecenter på Skovvang
- Fandt hampplanter hos anholdt
- Ingen kvaler borgerne betaler
- Niam og Milton Huse opfører 210 boliger i Haslev
- Frisør Unique er Grøn Salon
- Oplev nattens lyde og lys - kom til nat i naturen
- En helt fantastisk ferie...
- Cirkus Bella Donna fejrer 25 års jubilæum i Faxe
- Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst