Hyggeklubben åbner igen

Søndag 29. august 2021 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hyggeklubben åbner igen
Trine Gadeberg underholder hos Hygge- og Kulturklubben i Faxe den 8. september. Arkivfoto

Hygge- og kulturklubben er klar igen.

Faxe: Efter et noget reduceret forårsprogram og en sommerferie, er Hygge- og Kulturklubben i Faxe klar til at give den fuld gas med mange spændende arrangementer.

Onsdag den 8. september klokken 13 går startskuddet for efterårets første arrangement i Æblehaven i Faxe.

Her lyder parolen fra Trine Gadeberg „Vi skal have hyggen og det gode humør tilbage”.

Trine Gadeberg kommer og underholder med sang og grin, og publikum kan glæde sig til at høre Trine Gadebergs dejlige stemme og gode humør.

Hun vil optræde med kendte sange såsom „Ta’med ud og fisk”, „Mormors Kolonihavehus” og „Glemmer du”.

Lattermusklerne bliver rørt, når Trine Gadeberg kommer med sjove betragtninger eller en kommentar til en eller anden blandt publikum, og måske kan man blive rørt eller der kan falde en lille tåre, når hun synger „Musens sang” eller „Edelweis” fra „The Sound of Music”.
Trine Gadeberg er en af Danmarks mest alsidige kvindelige entertainere, sanger og skuespiller.

Hun har medvirket musicals og revyer, hvor især hendes karakter som den femårige Pelle er kendt og elsket af mange.

Viseshow

Onsdag den 22. september præsenterer Hygge- og Kulturgruppen et morsomt viseshow, leveret af Mads Westfall.

Senere kommer et rejseforedrag med Peer Faurskov, der hedder „Det glemte Anatolien og tidlige kristendom”.

Hyggeklubben har også et foredrag med Mercy shipp om deres arbejde på hospitalsskibet.

Per Hammerich holder foredraget „Hatten af for livet” og Tom Hansen holder foredraget „En tur bag tremmer”.

Biograf

Klubben har også programsat fire biografforestillinger.

Den første film er „Lille Sommerfugl” onsdag den 15. september klokken 14 i Biografen Kanten.

Endvidere bliver der inviteret til en stor novemberfest i Æblehaven i samarbejde med Faxe Pensionistforening, Centerrådet og Ældre Sagen med fællesspisning og musikalsk underholdning med Tureby Banden.

Polcalypso- orkestret, der spiller glade, rytmiske toner spiller fredag den 12. november klokken 11.30 i Æblehaven.

Den 1. december rundes efteråret af med julefest, hvor deltagerne skal hygge med mad, lotteri og musik med Fione Femtetten.

Hvis man vil vide mere om Hygge- og Kulturklubben, er man velkommen til at kontakte formand Hanne Petersen på telefon 56 71 43 99/22 27 92 14.

Tilmelding er nødvendig til arrangementerne og modtages gerne på ovenstående numre.

Alle arrangementer foregår i Æblehaven i Faxe med mindre andet er angivet.

Hele programmet er også at finde i Æbleskuddet og hjemmesiden www.hyk.dk.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad skal der ske i kirken?
- Standset på ulovlig knallert
- Tre aftener om kvinder i bibelen
- Replik vedr. Udrejsecenter på Skovvang
- Fandt hampplanter hos anholdt
- Ingen kvaler borgerne betaler
- Niam og Milton Huse opfører 210 boliger i Haslev
- Frisør Unique er Grøn Salon
- Oplev nattens lyde og lys - kom til nat i naturen
- En helt fantastisk ferie...
- Cirkus Bella Donna fejrer 25 års jubilæum i Faxe
- Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst