På fredag er der Las Vegas Night

Onsdag 25. august 2021 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

På fredag er der  Las Vegas Night
På fredag er det Las Vegas Night i Haslev, og arrangementet plejer at trække mange mennesker i Jernbanegade. Arkivfoto

Haslev Handelsstandsforening hylder USA og Las Vegas.

Haslev: Las Vegas Night i Haslev er et af årets højdepunkter med mange mennesker, masser af aktiviteter og hygge i Jernbanegade.

Sådan bliver det også i år, når Haslev Handelsstandsforening byder velkommen til årets begivenhed, som i år finder sted fredag den 27. august fra klokken 16-21.

Fredag fra klokken 16 bliver Jernbanegade omdannet til gågade, og så går det for alvor løs med Las Vegas Night.

På gaden, og på Torvet, vil man flere steder kunne få slukket tørsten og stillet sulten af de restauranter, som ligger i byen.

Byens forretninger har boder på Jernbanegade, selvfølgelig med helt vilde tilbud.

I mange af butikkerne kan man spille om priser og rabatter.

Pyntet op med flag

Byen er pyntet op med blandt andet amerikanske flag og flagallé, og på Jernbanegade vil man kunne opleve biler fra foreningen „All American Cruisers”.

Ved arrangementet vil der være musik i højtalerne, og da Las Vegas jo ligger i Nevada, USA, vil det være god, iørefaldende country- og westernmusik, som borgerne kan lytte til, eller måske synge med på.

- Foran Haslev-Faxe Postens lokaler på Jernbanegade 14 vil der være hoppeborg og rodeotyr. Disse to aktiviteter er doneret af Haslev Live, som jo ikke eksisterer mere. Da man nedlage foreningen, båndlagde man nogle midler, målrettet aktiviteter for børn, og det er nogle af disse midler, Haslev Handelsstandsforening bruger på hoppeborg og rodeotyr, fortæller formanden for Haslev Handelsstandsforening, Channie Kjær Lassen.

- Las Vegas Night er oplagt mulighed for haslevvitterne at komme ud i byen og få sig nogle hyggelige timer, hvad enten man kommer som familie, par eller alene. Det bliver forhåbentlig en dejlig sensommeraften med godt vejr, så det er bare om at komme ud og nyde det, tilføjer hun.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvad skal der ske i kirken?
- Standset på ulovlig knallert
- Tre aftener om kvinder i bibelen
- Replik vedr. Udrejsecenter på Skovvang
- Fandt hampplanter hos anholdt
- Ingen kvaler borgerne betaler
- Niam og Milton Huse opfører 210 boliger i Haslev
- Frisør Unique er Grøn Salon
- Oplev nattens lyde og lys - kom til nat i naturen
- En helt fantastisk ferie...
- Cirkus Bella Donna fejrer 25 års jubilæum i Faxe
- Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst