Politiet advarer ældre borgere

Torsdag 22. juli 2021 kl. 15:16

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Politiet advarer ældre borgere
Ældre borgere er målet for tricktyve


De seneste dage har der været flere tricktyverier, hvor borgere er blevet lokket til at udlevere både kreditkort og tilhørende kode, såvel som andre personoplysninger.


Det er især ældre borgere, der er ofre for denne type tricktyveri. Og langt de fleste af dem, der rammes, er kvinder over 80 år, viser tidligere undersøgelser.

Mange ældre har stor tillid til myndigheder og autoriteter og de udviser gerne hjælpsomhed overfor fremmede. Derfor risikerer de at falde for et svindelnummer. Er du pårørende til en ældre medborger, kan det være en god idé at tage en forebyggende snak om, hvad man skal gøre for ikke at blive snydt.

1. Vær altid forsigtig og kritisk med, hvem du lukker ind i dit hjem, hvis det er personer, du ikke kender og ikke har en forudgående aftale med.

2. Spørg altid om legitimation!

3. At hente dankort og kode på borgerens bopæl er ikke en metode en rigtig bank benytter sig af. Så udlever aldrig dankort og kode til fremmede. Heller ikke over telefonen.

- Ganske kort efter svindlerne har fået kreditkortet udleveret, bliver der typisk hævet et stort kontantbeløb og så er de over alle bjerge. Det mest effektive middel mod den type kriminalitet er forebyggelse, siger Thorkild Steen Jensen, Politiinspektør for Lokalpoliti og Efterforskning ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Er du blevet udsat for et tricktyveri, skal du anmelde det til politiet og til dit forsikringsselskab. Henvend dig til din bank og få spærret kort og konto, hvis du har udleveret nogen af delene.

Har du været offer for et tricktyveri kan en reaktion oven på dette ofte være utryghed og måske også selvbebrejdelse. Hvis du har brug for at tale med nogen om dine oplevelser efterfølgende kan du altid kontakte Offerrådgivningen, et landsdækkende tilbud som træffes døgnet rundt.

Offerrådgivningen for Sydsjælland og Lolland-Falster træffes på telefon 23 68 60 00


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst