Spørgsmål til Tuekær om støjgener ved Jomfruens Egede

Torsdag 22. juli 2021 kl. 13:28

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Spørgsmål til Tuekær om  støjgener ved Jomfruens Egede
Indlæg af: Jeanett og Kasper Koch, Køgevej 8-6, Faxe. Kirsten og Jørgen Kaae, Rønholtvej 11, Atterup. Elisabeth og Claus Nielsen, Egedevej 126, Frenderup. Hanne og René Bavnild, Dalbovej 6, Dalby. Rikke og Niels Andersen, Dalager 1, Dalby. Rita og Jan Dänhardt, Dalager 3, Dalby.


Mulige støjgener fra skyde- og terrænbane ved Jomfruens Egede.

Et nyt projekt, hvor der skal etableres en aktivitetspark på og omkring Jomfruens Egede, er i høring.

Der skal bl.a. etableres en terrænbane i skoven, hvor man kan køre forhindringskørsel med f.eks. crossmaskiner og offroadere og der kommer en lerdue-skydebane med op til 30 lerduekastere.
Heldigvis kommer der også mindre larmende tiltag som glamping, hvor folk kan overnatte i smukke telte og nyde den skønne natur.

Der blev holdt borgermøde om projektet tirsdag d. 15. juni, hvor planerne blev præsenteret. En del borgere var nervøse for den larm en skyde- og terrænbane vil afføde. Derfor blev der spurgt ind til åbningstiderne. Man kunne fortælle, at efter Lystrups forslag, var der lagt op til, at åbningstiderne på skydebanen skulle være mandag til lørdag fra kl. 8-18 samt to hverdagsaftener fra 18-21, men i planforslaget vil der blive givet tilladelse til, at skydebanen kan benyttes mandag til lørdag fra 7-18 samt 2 aftener om ugen fra 18-22.

Miljøstyrelsen har lavet grænseværdier for støjbelastning; (Hvis der er skydning i weekender, er den vejledende støjgrænse 55 dB), men på Jomfruens Egedes støjberegninger, er det oppe på 67 dB (når der er etableret støjdæmpende beplantning). Vi håber meget, at kommunen begrænser åbningstiderne på de støjende aktiviteter, så dyr og borgere ikke bliver belastet af støjgenerne.

Kikker kommunen på, om støjgenerne bliver et problem, når de larmende tiltag bliver effektueret, da støjberegninger er teoretiske? - eller er det sådan, at når tilladelsen er givet, så kan man ikke justere eksempelvis åbningstidernes længde efterfølgende?

Projektet er i høring frem til d. 10. august, hvor man kan skrive til plan2@faxekommune.dk

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Konservative vil fremrykke ny svømmehal i Haslev
- Spørgsmål til Tuekær om støjgener ved Jomfruens Egede
- Kulturelt rejsebrev nr. 2
- Tak til Hylleholt Kirke
- Prioritering af ældreplejen
- Kommunikation er noget svært noget...
- Ældreområdet: Bruger vi for lidt eller for meget?
- „Hold jeres kæft”
- Nye Borgerlige vil ikke med i valgforbund
- Stryg regnbueflaget og lad Dannebrog vaje
- Bekymring omkring støjvold ved Nielstrup
- Østbanen er reddet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst