Varm og dejlig sommerfest i Paraplyen

Fredag 16. juli 2021 kl. 13:40

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Anette Hougaard byder velkommen til sommerfesten. Foto: Torkild Svane Kraft

Haslev: Solen skinnede fra en skyfri himmel. Alle pladser i den hyggelige gårdhave var optaget. Per og Hans havde travlt ved grillen. Der var sommerfest i Paraplyen i Vestergade.

Egentlig havde man lidt ondt af Paraplyens faste kok Per Lissau og Hans Petersen, der er frivillig medarbejder - for de knoklede løs med solens varme fra oven og grillens varme lige foran sig, for at lave de lækreste burgere for de mange gæster.

Sommerfesten er efterhånden blevet en god tradition. Den afholdes fredagen inden Paraplyen holder to ugers sommerferie, og i år var den ekstra festlig, fordi Gurli og Aleks kom og spillede.

Paraplyens leder, Anette Hougaard, fortalte at Paraplyen, efter de to ugers lukning, tager endnu et skridt mod normalen - altså fra før corona lagde sin klamme hånd over verden - og Paraplyen.

Fra 11. august holder man igen åbent for aftensmad om onsdagen. Det er kl. 17.30, men indtil videre kan man ikke bare møde op. Restriktioner i forbindelse med corona, betyder at man skal have bestilt bord på forhånd.

Ferietur til Jylland
Anette kunne også fortælle at alle brugere og frivillige i Paraplyen skal på en tredages ferie i Nordjylland til september.

De fleste brugere har ikke råd til at komme på ferie, og i Paraplyens budget opererer man ikke med en post der hedder „ferie” - så det er to store gaver, der gør det muligt, at tage på Paraply-ferie.

Frimurerne har doneret ikke mindre end 50.000 kr. og Danske Bank Haslev Fonden har doneret 15.000 kr. til ferien - og det varmer Anette Hougaards hjerte - for uden disse donationer, var det ikke muligt at komme på ferie.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst