Prioritering af ældreplejen

Torsdag 15. juli 2021 kl. 13:39

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Prioritering af ældreplejen
Indlæg af:
Eli Jacobi Nielsen
Byrådsmedlem, DF
Prins Buris Vej 19
Karise


Det er velkendt at ældreområdet er under pres, som det senest blev illustreret da Senior- og sundhedsudvalget på et ekstraordinært møde d. 9/7 fik en orientering om et uanmeldt tilsyn i Hjemmeplejen Vest, der resulterede i en foreløbig rapport med mange kritiske punkter.

Problemerne med rekruttering og fastholdelse af kvalificerede og engagerede medarbejdere, der kan sikre en stabil og værdig ældrepleje har været kendt i en årrække, ikke kun i Faxe Kommune. Sosu-medarbejdere er efterspurgte, og konkurrencen derfor stor mellem arbejdsgiverne for at tiltrække medarbejdere, og denne konkurrence vil fortsætte så længe det ikke lykkes at vende kurven mht. rekruttering generelt. Der er mange parametre når man vælger arbejdsplads, lønnen er utvivlsomt en stor faktor for mange, sammen med muligheden for at kunne give de ældre den omsorg og pleje de behøver.

Havde der været en simpel løsning på problemerne var den sandsynligvis fundet for længst, i stedet griber man ofte til standardformuleringer om at „styrke ledelseskraften”, men lederne i ældreplejen er i samme situation som fodboldtrænere: man kan kun sætte holdet med de spillere der er til rådighed!

I Dansk Folkeparti har vi i mange år talt for en værdig ældrepleje, og det gør vi fortsat. En forudsætning for at kunne levere denne er at prioritere området, så der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at kunne tilbyde ordnede forhold og rimelige lønninger til medarbejderne på området.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Konservative vil fremrykke ny svømmehal i Haslev
- Spørgsmål til Tuekær om støjgener ved Jomfruens Egede
- Kulturelt rejsebrev nr. 2
- Tak til Hylleholt Kirke
- Prioritering af ældreplejen
- Kommunikation er noget svært noget...
- Ældreområdet: Bruger vi for lidt eller for meget?
- „Hold jeres kæft”
- Nye Borgerlige vil ikke med i valgforbund
- Stryg regnbueflaget og lad Dannebrog vaje
- Bekymring omkring støjvold ved Nielstrup
- Østbanen er reddet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst