Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner

Onsdag 21. juli 2021 kl. 11:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

I Roklubben Viking skal man bruge både tørdragt, redningsvest og leash. Faxe Bugt kan være lumsk. Foto: Torkild Svane Kraft

Interesse for Stand Up Paddling, Padle Board, er eksploderet. Et padle board er forholdsvis billig - og det er sjovt, men alt for mange glemmer sikkerheden.

Det har desværre resulteret i en voldsom stigning i antallet af redningsaktioner, hvorfor blandt andet Søsportens Sikkerhedsråd er ude med advarsler. Og et af rådene herfra er at man bør tage et kursus i den rette brug af et Padle Board.

Gør folk så det? Avisen tog til Faxe Ladeplads - nærmere bestemt Roklubben Viking, for at høre hvordan det står til med interessen for at lære hvordan man gebærder sig på et Padle Board - inden man begiver sig ud i bølgerne.

- Vi har købt fem Padle Boards, så vores medlemmer får endnu en mulighed for gode oplevelser på vandet, siger formanden for Viking Jørgen Zangenberg. Og da roklubben vægter sikkerheden meget højt, skal man gennemgå et kursus for at få lov til at bruge klubbens Padle Boards.

Flere medlemmer har desuden købt deres eget Padle Board - og interessen for at gennemgå et kursus har været overvældende. I skrivende stund har der været afholdt seks kurser hver med fem deltagere.

I første omgang er det Roklubben Vikings egne medlemmer der har haft glæde af kurserne, men tanken er at tilbyde kurser til dem der endnu ikke er medlemmer. Så hold øje med deres hjemmeside.
Det er Jørgen Zangenberg og Lone Bahne der står for kurserne, og de har forinden gennemgået et kursus gennem DGI og Dansk Kano- og Kajakforbund.

Da avisen kiggede forbi startede man med teori. Her gennemgik man et Padle Board og ikke mindst sikkerhedsudstyr og påklædning.

- Lovgivningen siger at man skal have redningsvest med, når man er på et Padle Board, men at have en redningsvest MED, giver ingen mening. Man skal have den på hele tiden, siger Jørgen Zangenberg.

- Spørgsmålet er ikke OM man falder i vandet, spørgsmålet er HVORNÅR man falder i vandet - for det er simpelthen uundgåeligt, siger formanden, og tilføjer at Faxe Bugt er lumsk ved fralandsvind. Ret hurtigt kan man være meget langt ude. Derfor er redningsvest og våddragt vigtig at bruge - og en våddragt kan man købe ret billigt.

Efter en grundig orientering om sikkerheden, gik turen til vandet. De to instruktører så meget elegante ud på hver deres board, mens kursisterne til at begynde med, mindede lidt om Bambi på glatis...

Ret hurtigt kom alle dog op på boarded og sidde på knæ. Herefter gjaldt det om at komme op at stå, og det er faktisk ikke så ligetil, men det lykkedes dog for alle kursisterne - og så mistede de balancen.

Og det var måske meget godt, for en vigtig del af kurset er at lære hvordan man kommer op på boarded igen. Så det blev øvet mange gange, og efterhånden blev kursisterne bedre og bedre.

Af Torkild Svane Kraft

Gode råd
1. Brug altid en leash (en strop, der forbinder dig til dit board), så boardet ikke blæser væk fra dig, hvis du falder i vandet.

2. Husk svømmevest. Den har fra 2017 været et lovkrav, og betyder bøde, hvis du ikke har den med.

3. Medbring din telefon (i et vandtæt etui), så du kan ringe efter hjælp, hvis uheldet er ude.

4. Gå som udgangspunkt ikke alene på vandet.

5. Fortæl andre hvor du/I padler ud og hvornår du/I forventer at være tilbage.

6. Tag et introduktionskursus.

7. „If in doubt, don’t paddle out” - brug din sunde fornuft og kend dine begrænsninger.

8. Brug korrekt påklædning efter årstiden og vind- og vejrforholdene.

9. Undersøg altid vind- og vejrforhold, inden du går ud. Gå ikke ud i fralandsvind, hvis du er nybegynder eller let øvet.

10. Brug padlen til at signalere, hvis du er i nød.

Ovenstående er generelle råd. I Roklubben Viking stiller man yderligere krav.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst