Ældreområdet: Bruger vi for lidt eller for meget?

Onsdag 14. juli 2021 kl. 10:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ældreområdet: Bruger vi for lidt eller for meget?
Indlæg af:
Camilla Meyer
Medlem af Byrådet (A),
Borgmesterkandidat for
Socialdemokratiet


Jeg tænker, vi skal værne om hjælpen til de ældre. Vi skal investere, for at kunne rekruttere og udvikle - så vi kan sikre kvaliteten og sikre at vi har uddannede medarbejdere med rette kvalifikationer og kompetencer.

I Faxe kommune ligger udgifterne til ældre ifølge FOA tættest på de kommuner i Danmark der bruger mindst pr borger.

I Socialdemokratiet ønsker vi ikke velfærdsforringelser. Vi ønsker en velfungerende ældresektor med fokus på, at du som ældre borger får en værdig alderdom med givende fællesskaber. Som ældre skal du opleve tryghed, hvad enten du klarer dig selv, er tilknyttet hjemmeplejen eller bor på et af kommunens plejecentre. Alle skal opleve at få nødvendig støtte og hjælp, når behovet er der.

I FOA’s nye undersøgelse ser jeg, at der i Faxe kommune bruges 38.812 kr. i 2018 og 39.565 kr. i 2021 pr borger over 67 år. Det er en lille udvikling i udgift på 753 kr. svarende til en stigning på kun 1,9 pct.

Men hvad jeg oplever som mest bekymrende er, at udgifterne på ældreområdet for borgere over 67 år udvikler sig meget forskelligt mellem de danske kommuner.

Den kommune, som bruger mest på ældreområdet, bruger næsten dobbelt så meget som den, der bruger mindst.

Således bruger de i Brøndby Kommune 65.423 kr. pr. ældre over 67 år, mens de i Syddjurs Kommune bruger 34.481 kr. om året. I Faxe er vores forbrug tættere på Syddjurs end Brøndby.

Det kan betyde, at vi i Faxe er super effektive og får meget ud af det afsatte budget - at medarbejderne når mange borgere på en arbejdsdag. Men det kan også betyde, at vi ikke har et særlig højt serviceniveau. Der er lidt tid pr indsats til borgerne. Svaret ligger nok i en kombination.

At vi ikke har prangende forhold har betydning for borgerne - men det gør det også svært at rekruttere nye SOSU-medarbejdere. For SOSU-medarbejdere er i høj kurs.

Alle kommuner kappes om at ansætte de samme eftertragtede medarbejdere. Hvis forholdene er bedre i en nabokommune, så vil de fleste nok tage ansættelse der. Og der er ikke langt at køre på arbejde til Brøndby, hvis man kan få både bedre arbejdsforhold, levere bedre service og får en bedre løn!

Det afsatte budget, oplevet kvalitet af borgere og rekruttering hænger nøje sammen.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Konservative vil fremrykke ny svømmehal i Haslev
- Spørgsmål til Tuekær om støjgener ved Jomfruens Egede
- Kulturelt rejsebrev nr. 2
- Tak til Hylleholt Kirke
- Prioritering af ældreplejen
- Kommunikation er noget svært noget...
- Ældreområdet: Bruger vi for lidt eller for meget?
- „Hold jeres kæft”
- Nye Borgerlige vil ikke med i valgforbund
- Stryg regnbueflaget og lad Dannebrog vaje
- Bekymring omkring støjvold ved Nielstrup
- Østbanen er reddet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst