Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads

Onsdag 21. juli 2021 kl. 10:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Torben Lendager & Roosters spiller fredag aften på årets Rivierafest

Faxe Ladeplads: Lige så langt tilbage de fleste kan huske, har der været Rivierafest i Faxe Ladeplads - og det er der også i år fra torsdag den 29. juli til og med lørdag den 31. juli.

Det hele starter med et kæmpestort bankospil i et lige så stort telt på festpladsen - Lunden - midt i byen. Teltdørene åbnes kl. 17 og spillet begynder kl. 18.30.

Fredag den 29. juli er der torvemarked i Lunden fra kl 10 og samtidig er der Tivoli under hele dagen. Klokken 16 er der et festligt optog med veteranbiler samtidig med at der er linedance på pladsen og underholdning ved DJ Frank.

Torben Lendager & Roosters
Fredagen slutter med et brag af en fest hvor Torben Lendager & Roosters spiller. Danmarks ældste teenager, Torben Lendager, som mange nok vil huske fra de gode „gamle” idol dage.

I 1970’erne serverede orkestret Walkers det ene store hit efter det andet. Forsanger var Torben Lendager. Han fik mange pigehjerter til at banke, og der blev ikke sparet på energien, når han optrådte.

I dag har Torben Lendager et fast samarbejde med Roosters som i mange år har spillet et utal af koncerter over hele landet, og er garant for det musikalske lydtæppe med deres store musikalitet og flotte vocalarbejde.

Kræmmere og Cykelløb
Lørdagen byder på stort kræmmermarked på Hovedgaden mellem kl. 9 og 16 og klokken 11.00 starter det populære Rivieracykelløb fra Gefionspladsen. Et cykelløb hvor man kommer rundt på en meget smuk rute.

Det er igen Torben Lynghøj og Nikolaj Gudmandsen der står bag Riviera-cykelløbet, der starter fra Gefionspladsen. Cykelløbet er på 19,3 km. og det vigtigste er ikke at komme først, men at være med.
Rivieracykelløbet er meget familievenligt og kan gennemføres i et roligt tempo. Men selvfølgelig, hvis man har lyst til at give den gas og køre hurtigt, så er man også velkommen til det.

Der er mulighed for holde pause ved Blåbæk Mølle, hvor der er vand og sodavand. Efter løbet er der øl og sodavand til alle deltagere, sponsoreret af Superbrugsen i Faxe Ladeplads. Det er helt gratis at være med.

Roséfestival, spisning, dans og musik
Mellem kl. 13 og 15 er der Roséfestival som Superbrugsen og Vin & Druen står for. Her skal man købe billet hos Butik Hjerteblomst senest den 24. juli.

Lørdag mellem kl. 18 og 20 er der fællesspisning i det store telt. Skal man deltage i spisningen skal billet være købt inden den 30. juli også i Butik Hjerteblomst.

Musikken til den store lørdagsfest leveres af to fremragende helt lokale bands. Mellem kl. 18.00 og 21 spiller Swinging Back Beats, mens det lokale band Radio Rita spiller op til dans mellem kl. 21 og 24.

Rivierafesten arrangeres i år i et samarbejde mellem Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening og Faxe Ladeplads Idrætsforening.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst