Terslev Auto er genopstået

Fredag 2. juli 2021 kl. 13:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Terslev Auto er genopstået
Terslev Auto er genopstået. Privatfoto

Terslev: Benjamin Nørgaard fra Haslev, som meget snart fylder 23 år, holdt torsdag eftermiddag den 1. juli åbningsreception for Terslev Auto på adressen Årløsevej 8A, Terslev.

Der har i mange år på samme adresse været autoværksted i den karakteristiske gule værkstedsbygning, som ligger fredeligt overfor kirken.

Værkstedet lukkede for ikke så lang tid siden - og Benjamin Nørgaard, som er uddannet automekaniker og efterfølgende har fulgt uddannelsen til Autoteknolog, har nu genåbnet i de gamle lokaler. Lokalerne er igennem den sidste måned blevet frisket op, og nyt værktøj og testudstyr, mv. er blevet indkøbt.

Benjamin udtaler, at stort set alle mærker repareres og serviceres, og han lægger vægt på den personlige service og god kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Terslev Auto vil fremover også foretage dækskift og afbalancering fra sommer- til vinterdæk og omvendt og tilbyde opbevaring af dæk.
De mange fremmødte blev budt på kage bagt af Benjamins familie og grillen var tændt op, så de mange interesserede og forbipasserende fik sig en grillpølse og en forfriskning i det fine sommervejr.

Benjamin Nørgaard, der som sagt er fra Haslev, glæder sig til at byde dels de lokale indbyggere i Terslev og omkringliggende byer velkommen, ligesom han regner med at tiltrække en del kunder fra både Haslev og Køge.

Terslev Auto vil også tilbyde bedre brugte biler, herunder billige og nysynede økonomiske biler, som inden levering gennemgår eftersyn, servicering og syn.

- Kig gerne ind til en kop kaffe og lad mig give dig et godt tilbud på reparation eller servicering af din bil, siger Benjamin Nørgaard der kan træffes på mobil 7195 9623.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst