Lis Albrechtsen - ny formand for Faxe Hallerne

Onsdag 7. juli 2021 kl. 10:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lis Albrechtsen - ny formand for Faxe Hallerne
Lis Albrechtsen er ny formand for Faxe Hallerne. Foto: Torkild Svane Kraft

Efter 16 år som formand, har Carsten Boserup valgt at stoppe som formand for Faxe Hallerne. Ny formand er Lis Albrechtsen.

Selv om Lis er ny som formand, er hun bestemt ikke ny i bestyrelsen. Her har hun nemlig haft sæde i de seneste 15 år, som repræsentant for Faxe Badminton Klub, men som formand repræsenterer man ikke en bestemt forening - her er man alle foreningers repræsentant.

Lis Albrechtsen ønsker at det gode samarbejde, man har haft i bestyrelsen fortsætter, og hendes ønske er at de to haller, idrætshallen og svømmehallen, forsat vil fremstå pæne og vel vedligeholdte. Og netop det har altid præget Faxe Hallerne, selv om de nu har mange år på bagen.

Her under corona-nedlukningen har man for eksempel malet i mange rum, klinkerne i hele indgangspartiet er skiftet ud, så der nu er lyse og indbydende klinker overalt.

Og netop det med at det hele skal se pænt ud, viser sig ved at man også har malet fugerne mellem klinkerne ved opholdsarealet i svømmehallen - så jo, man gør virkelig noget for at hallerne skal se pæne ud.

Nye tiltag
Nogle helt nye tiltag er der også på tapetet. Nu er det nemlig muligt at afholde børnefødselsdag i svømmehallen. Her sørger personalet for at der dækkes op med flag, tallerkner og kopper - og så kan man selv medbringer mad og drikkevarer (dog ikke i glas).

Man vil dog også kunne bestille mad i Faxe Madhus, der står for hallernes cafeteria.

Fra september vil svømmehallen også tilbyde saunagus med æteriske olier og bodyscrub - altså ren forkælelse, men hvad det nærmere går ud på, vil man kunne læse mere om på et senere tidspunkt, samt på hallens hjemmeside www.faxehallerne.dk.

Corona og økonomi
For første gang i de 18 år Dan Dalby har været halinspektør, kom man ud med røde tal. 49.000 kr. var underskuddet i 2020 - og det gør ikke Dan glad, men set i lyset af en coronakrise, er det nu meget godt klaret med så lille et underskud.

- Vi er så heldige at Faxe Kommune har betalt leje af hallen for foreninger og skoler - og havde de ikke det, så kunne vi lige så godt have afleveret nøglerne, siger Dan Dalby.

Så der hvor Faxe Hallerne har mistet rigtig mange penge er ved aflyste arrangementer, som halfester, firmafester, privatfester og entre indtægter fra den offentlige åbningstid, og hvad der ellers normalt afholdes i hallerne. Her har man mistet omkring en halv million kroner - men har altså alligevel kunnet komme ud af 2020 med en meget beskedent underskud.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst