Hovsa, hvad skete der lige der?

Tirsdag 29. juni 2021 kl. 14:09

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hovsa, hvad skete der lige der?
Foto: Nelly Hagen
Indlæg af:
Nelly Hagen
Teglgårdsvej 5
Faxe Ladeplads


Dagen før Sankt Hans aften gik jeg på fortovet og blev glad i låget over, at se græsarealerne over for Sømandshjemmet i Faxe Ladeplads.

Nød det synet af alskens fantastiske valmuer, kongelys, græsser etc. Dette vilde natur - panorama bredte sig nedad til skråning, for sluttelig, at grænse op til en rosenhæk. På ingen måde var disse vækster til gene for fodgængere.

Ak, ak dagen efter gik jeg den samme tur, da var ALT MEJET NED.
I tråd med Lone Stæhrs indlæg i avisen, er det beskæmmende, at erfare, at naturen, har ringe vilkår her i Faxe kommune. Navnlig fordi, kommunen har tilmeldt sig konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste kommune, hvor Miljøstyrelsens kampagne løber indtil ultimo 2022, synes jeg, at det er beskæmmende, at man ikke kan selektere bedre, og bibeholde de vidunderlige vilde blomster, hvor de ikke er til gene.

Det lader desværre til, at der ingen lydhørhed er overfor, at bibeholde arealer, hvor insekterne kan boltre sig frit.

Modsat er der ingen grænser for, hvordan de store godser kan gebærde sig med at ødelægge vækster og dyreliv. Områder, hvor der er fredet natur.

Mantraet er Penge, vækst - det er det der styrer. Hvad bliver tilbage til næste generation? Skal de ikke frydes over vor grønne, vilde natur, hvor mangfoldigheden burde blomstre?

Vor kommune fortsætter brugen af pesticider på offentlige arealer, snart er vort grundvand så meget forurenet, at det bliver skadeligt, at indtage.

Vore honningbier, som er for nedadgående, får inficeret deres honningmaver, med bakterier. De får ligeledes sværere ved at indsamle pollen og nektar.

Opfordrer Faxe kommune til at minimere brugen af pesticider, det må være muligt, at anvende andre metoder. Har læst noget om, Aqua Green Heat anlæg, et dansk produkt, hvor man benytter varmt vand til, at fjerne ukrudt med, det forurener ikke grundvandet ej heller omgivelser.

Nu, hvor vi mangler så mange penge i budgettet, kunne man spare, ved at lade mandskab bruge kræfterne på steder, hvor trafiksikkerheden er truet.

Dette er en appel til Faxe kommune.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kapacitetsudfordringer på børneområdet
- Lokalløn
- Haslev Efterskole og Håndværkerhøjskolen
- Ros til Mikkel Dam
- Det nærmer sig
- Hvad er byrådets beslutninger værd
- De er ikke velkomne her
- Flertal, som ikke er et flertal
- Brug din stemme til Ældrerådet
- Flag og Kronprinspar
- Et værdigt liv, tak
- Kassen er ikke tom - men
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst