Haslevs U13 piger blev Sjællandsmestre

Fredag 25. juni 2021 kl. 11:31

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Haslevs U13 piger blev Sjællandsmestre
Sjællandsmestrene. Foto: Anne Billehøj

Søndag den 6. juni spillede Haslevs U13 piger i fodbold topopgør i pulje 3 mod ærkerivalerne fra Maribo.

Haslev kæmpede sig til en velfortjent sejr på 1-0 med et fantastisk mål scoret på et direkte frispark begået ikke langt fra midterlinjen. Denne sejr gav Haslev en førsteplads i puljen og dermed en plads direkte i finalen om Sjællandsmesterskabet.

Finalekampen blev spillet tirsdag den 22. juni mod Frederikssund, der endda var på hjemmebane. Hjemmeholdet kom hurtigt foran, men Haslevs piger gav ikke op, og spillede sig til en flot 2-1 føring ved pausen.

I 2. halvleg sad Haslev mest på spillet, og havde flere gode chancer, men Frederikssund fik et straffespark, hvor de udlignede til 2-2. Kampen udviklede sig nu til en decideret gyser, hvor begge hold kæmpede med næb og kløer for at lukke kampen.

Heldigvis scorede Haslev til 3-2 i slutningen af 2. halvleg, hvilket blev kampens resultat. Haslev vandt finalen ved super flot målmandsspil, forsvarsspillere der gang på gang ryddede op, midterbanespillere der kæmpede en brav kamp for at følge med de hurtige modspillere, og angribere, der blev ved med at løbe på chancerne og fik spillet sig til nogle virkelig flotte mål og chancer.

Størstedelen af pigerne, som ikke kom på banen i finalen, tog med den lange vej til Frederikssund for at støtte deres holdkammerater.

Haslev vandt på sit flotte spil, den enorme fightervilje, holdets fantastiske sammenhold både på og udenfor banen og ikke mindst to yderst dedikerede og topengagerede trænere, som pigerne elsker.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst