VæRK 21 har indtaget det gamle museum

Torsdag 24. juni 2021 kl. 13:25

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Værk af Anne Birkholt Nielsen. Foto: Vibeke Maj Magnussen

Højeruplund: VæRK 21 - 10 designere, møbelsnedkere, grafikere og kunsthåndværkere bød fredag i sidste uge pressen og de første gæster velkommen til designudstilling og butik i det gamle Stevns Museum. VæRK 21 har indtaget en stor del af det imponerende udstillingsrum med deres lamper, møbler, pileflet, grafik, tekstil og unikke ting til boligen.

Midt i udstillingen som en ”centerpiece” i rummet ser man en stor installation, som danner rammen om præsentation af udvalgte brugsting og andre værker.

Installationen består af en del af kunstværket ”Sværm” svævende over en stor cirkel af lysende hvide kridtsten fra Stevns på gulvet.

”Sværm” består i sin helhed af cirka fem tusinde fine, lette skærme af naturmaterialer. Værket er skabt af gruppen Baskets4life, og blev i sin fulde udstrækning vist i Rundetårn sidste år. Med denne gæstedeltagelse hos VæRK 21, har besøgende nu mulighed for at opleve, eller genopleve, en del af værket her på Stevns.

Det blev fredag en varm og god eftermiddag i Højerup, hvor sommerens sol strømmede ned gennem ovenlyset i det store, flotte udstillingsrum. Og avisens udsendte vil anbefale alle at besøge VæRK 21, hvor de 10 udstillere med glæde fortæller om formopfattelse, om funktionalitet og om æstetik.

Udstillingen kan opleves frem til 12. september 2021.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst