Støtte til udvikling af turismen

Mandag 28. juni 2021 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Støtte til udvikling af turismen
Området fra Karrebæksminde til Faxe Ladeplads får nu støtte af Dansk Kyst- og naturturisme og Realdania til at udarbejde en plan for fremtidens turisme. Billedet er fra Faxe Kalkbrud og er et arkivfoto af Thomas Olsen.

Området fra Karrebæksminde til Faxe Ladeplads får støtte til plan for fremtidens turisme.

Faxe Ladeplads: Seks udvalgte steder på Sjælland, deriblandt området fra Karrebæksminde til Faxe Ladeplads, får nu støtte af Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania til at udarbejde en fokuseret plan for fremtidens turisme.

Planerne vil være til gavn for både lokale og besøgende og bygger videre på Udviklingsplan for Sjælland og Øerne samt Plan for Udvikling af Turismen i Hovedstadsregionen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Turisme og oplevelsesøkonomi kan være redskaber til at skabe udvikling uden for de største byer i Danmark.

Kommunerne på Sjælland og de omkringliggende øer vil udarbejde planer for en bæredygtig turismeudvikling på seks feriesteder, hvor altså området fra Karrebæksminde til Faxe Ladeplads er med.
Det sker med støtte fra Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania.
Planerne skal sikre, at turismen og de positive effekter kommer lokalbefolkningen til gavn og sker i respekt for natur og kultur.

Det lokale område

Området fra Karrebæksminde til Faxe Ladeplads, som får del af støtten dækker følgende steder:

Holmegård Værk, BonBon-Land, Næstved Middelalderby, Camp Adventure/Skovtårnet og Faxe Kalkbrud, som alle er velbesøgte.
Mange gæster er dagsturister, men der er potentiale for længere smutture.

Her er der tale om et tværkommunalt projekt, hvor Næstved Kommune og Faxe Kommune blandt andet har fokus på at forbinde to kyster og de mellemliggende attraktioner i et stiforløb.

Derudover vil kommunerne definere nogle nedslagspunkter i geografien, som planen særligt skal fokusere på.

Udvikling af turismen

Stederne er i udviklingsplanerne udpeget som områder med potentiale for yderligere udvikling af turismen.

- Lokale investeringer i kyst- og naturturismen er alfa og omega for, at man på Sjælland og øerne kan udvikle en bæredygtig turisme og udnytte de nye muligheder, som blandt andet den kommende Femernforbindelse vil give. Det kræver et tæt samarbejde mellem borgere, erhverv og kommune om, hvilken udvikling man ønsker lokalt, og det er de støttede planer et godt redskab til, udtaler Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.

De kommende strategisk-fysiske udviklingsplaner vil fokusere på, hvordan turismen kan være en løftestang for lokal udvikling, hvor bæredygtig turisme, med natur, lokalbefolkning og høj kvalitet for øje, skal være med til at skabe både øget omsætning og mere livskvalitet.

Bag Udviklingsplan for Sjælland og Øerne står KKR Sjælland, som er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner i Region Sjælland, Dansk Kyst- og Naturturisme, destinationsselskaber på Sjælland samt Realdania.

Af Peer Rasmussen

Fakta
Udviklingsplan
Udviklingsplanen bygger på en omfattende kortlægning og analyse af markedspotentiale og -udfordringer for Sjælland og øerne.

Udviklingsplanen indeholder 21 konkrete tiltag fordelt under fem indsatsområder: Stærke kraftcentre, større oplevelsesværdi, bæredygtig kapacitetsudvikling, bedre adgang og mobilitet, øget kendskab.

Turismeomsætningen skal øges til 15 milliarder kroner i 2025 (mod 12,9 milliarder kroner i 2018).

Turisternes døgnforbrug skal øges til 675 kroner i 2025 (mod 550 kroner i 2018).

Antallet af overnatninger skal øges til 5,8 millioner i 2025 (mod 4,8 millioner i 2019).

Antallet af overnatninger faldt i 2020 med 6,1 procent som følge af coronakrisen.

Planen fokuserer primært på sjællandske gæster, eksempelvis fra København samt tyskere, svenskere, hollænderne og nordmænd.

Se mere på www.kystognaturturisme.dk.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst