Veterantoget kommer til Haslev

Onsdag 30. juni 2021 kl. 11:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Veterantoget kommer til Haslev
Måske for allersidste gang kan man opleve veterantoget i Haslev. Foto: Østsjælandske Jernbaneklub

Søndagene den 11. juli og 18. juli kører Østsjællandske Jernbaneklub deres hyggelige veterantog mellem Køge, Haslev og Næstved.

Turene køres med klubbens hyggelige motorvognstog. Her er alle muligheder for at mærke historiens vingesus, når toget i adstadigt tempo kører gennem det sjællandske landskab, der kan opleves fra togets åbne endeperroner. Motorvognene og mellemvognen er alle tre danskbyggede, og er som man kunne opleve et sidebanetog i 1930’erne.

Det må forventes at kørslerne disse tre søndage bliver de sidste hvor der kan køres veterantog mellem Køge, Haslev og Næstved i meget lang tid. Når Banedanmarks nye signalsystem senere i år tages i brug er der ikke mulighed for kørsel med veterantog, før der findes økonomi til indbygning af det nye udstyr i veterantogene.

- Rent teknisk er der intet til hinder for indbygning af udstyret i vores tog, men udstyret har en pris hvor ingen veteranbaneklubber har økonomien til at gøre det, udtaler klubbens materielansvarlige Jacob Halleby.

Personalet på toget er alle klubbens medlemmer, så hele indtægten fra kørslerne går til at vedligeholde og istandsætte de gamle tog.
Med på toget er klubbens handelsafdeling, hvor der kan købes lidt at drikke, slik og smågaver.

Køreplanen
Der er afgang fra Køge kl. 9.56 og 12.56, Tureby kl. 10.16 og 13.16, Haslev kl. 10.27 og 13.27, Holme Olstrup kl. 10.41 og 13.41 toget ankommer til Næstved kl. 10.50 og 13.50.

Fra Næstved er der afgang kl. 11.10 og 14.10, Holme Olstrup kl. 11.17 og 14.17, Haslev kl. 11.30 og 14.30, Tureby 11.45 og 14.45 med ankomst til Køge kl. 12.00 og kl. 15.00.

Billetprisen for en returbillet til hele turen er for voksen 100 kr., for børn 4 til 12 år 60 kr., børn på 3 år og derunder kører gratis med veterantoget. Man kan betale med MobilePay og kontanter på toget.

Husk at man skal have visir eller mundbind, når man står på toget, og bevæger sig rundt i toget.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fem murere udvises efter kontrolaktion i Haslev
- Tak til hjemmeplejen
- Dukkede op i lejlighed og krævede penge
- Politiet advarer ældre borgere
- Fandt større mængde amfetamin i fryser
- Kvinde franarret penge
- Går en tur og ta’r en snak med greven og Stauning
- Padle Boards er skyld i mange redningsaktioner
- Så er der igen Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Intet kørekort, påvirket af hash og skunk i bilen
- To butikstyve anholdt i Haslev
- Husmødre på sommertur til forsorgsmuseet i Svendborg
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst