Faxe Kommunes underskud: Hvem skal betale?

Fredag 18. juni 2021 kl. 10:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Faxe Kommunes underskud: Hvem skal betale?
Indlæg af:
Lars Folmann
Spidskandidat/borgmesterkandidat Dansk Folkeparti i Faxe


Underskuddet i Faxe kommune er for 2021 nu steget til ca. 60 mio. kr. efter at eksterne talknusere, de sidste uger har arbejdet sig gennem kassebøgerne på beskæftigelsesområdet. Det ligger fast at underskuddet skyldes fejl og dårlig regnskabspraksis fra den kommunale administrations side og denne praksis er videreført i overslagsbudgetterne for 2022 til 2024.

Administrationen mente således, at det beløb på 614 mio. kr. som staten mente vi skulle anvende på overførselsindkomster i 2021, var for højt og budgetterede derfor kun med at opgaven kunne løses for 527 mio. kr. og anvendte derefter difference på 87 mio. på „andre” områder i budgettet.

Dette viste sig at være en fatal fejltagelse!

Beskæftigelsesområdet er fuldt finansieret af staten og det er god praksis, at man afsætter hele det af staten tildelte beløb til området, så kan man altid overføre uforbrugte kroner til næste års budget hvis man har overskud sidst på året. Men det valgte man altså at gøre anderledes i Faxe og bruge pengene på „forhånd” og det gik altså mere end galt.

Alt dette uden at politikerne vidste det og det lader til at det har været sådan i en lang årrække.

Dansk Folkeparti i Faxe arbejder benhårdt på at underskuddet skal dækkes af træk på kommunekassen, udskydelse af anlægsarbejder og besparelser som ikke rammer den borgervendte service.

Vi vil ikke acceptere besparelser blandt vores „frontpersonale” i f.eks. ældre- og plejesektoren og ligeså lidt på børne- og ungeområdet. Vi vil gå målrettet efter at rekonstruerer økonomiafdelingen, indfører den gode regnskabspraksis og genskabe tilliden til økonomistyringen for både borgere og politikere i kommunen.

Vi ser frem til at få vores indtægtstal for 2022, for først der ved vi hvordan næste års budget endeligt ser ud. Man kan så håbe at administrationen også har regnet forkert der, for jeg vil tro vi skal bruge ca. 100 mio. kroner mere i indtægt end beregnet i det foreløbige budget der ligger for 2022, for at regnestykket går op.


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kapacitetsudfordringer på børneområdet
- Lokalløn
- Haslev Efterskole og Håndværkerhøjskolen
- Ros til Mikkel Dam
- Det nærmer sig
- Hvad er byrådets beslutninger værd
- De er ikke velkomne her
- Flertal, som ikke er et flertal
- Brug din stemme til Ældrerådet
- Flag og Kronprinspar
- Et værdigt liv, tak
- Kassen er ikke tom - men
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst