Kajak-sikkerhed takket være fine donationer

Onsdag 2. juni 2021 kl. 11:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Højt humør i Faxe Bugtens Kajak Klub. Foto: Torkild Svane Kraft

Faxe Ladeplads: Hvis man befandt sig omkring lystbådehavnen søndag først på formiddagen, kunne man se en flok kajakroere spurte forvildede rundt. Sådan så det i hvert fald ud, men det de lavede var at forsøge at stjæle en klemme der var sat på kajakkerne.

Der var tale om en lille sjov leg, som optakt til det mere alvorlige der skulle foregå resten af dagen - nemlig et kursus i sikkerhed, der omfattede både teori og praktiske øvelser. Det var Faxe Bugtens Kajak Klub der afholdt kursus for kommende instruktører.

Der var tale om et såkaldt IPP3-kursus, hvilket står for International Padle Pass. Almindelige roere gennemgår et forløb fra 1 til 5 mens kurset for instruktører går fra 1 til 4 - og denne søndag var det altså niveau 3 for „almindelige” roere det handlede om, og instruktør var Ralf Pultz fra Brøndby Kajakklub.

Da den sjove leg med at stjle klemmer fra hinanden var overstået gjaldt det redningsøvelser, at lære rotag, at styre kajakkeb, pagajføring og meget andet.

Den 19. og 20. juni afholder Faxe Bugtens Kajak Klub igen kursus, men her er det videreuddannelse af instruktører det drejer sig om. Og med omkring 60 medlemmer, er det vigtigt at have de fornødne - og veluddannede - instruktører i den forholdsvis nystartede klub.

Stor donation
Kasper Luffe, der er formand for Faxe Bugtens Kajak Klub, fortæller, at disse kurser er temmelig dyre, men vigtige at gennemføre, da sikkerheden altid skal være i top. Vand skal man ikke spøge med.

Klubben har modtaget økonomisk hjælp fra Faxe Kommune og en større donation fra Østifternes Fond, der har den lokale malermester Svend Poulsen i bestyrelsen - derfor kan man gennemføre dette, og flere efterfølgende sikkerhedskurser for både medlemmer og instruktører.

Begyndere og sommerskole
I lighed med sidste år tilbyder Faxe Bugtens Kajak Klub en lille uges sommerskole for kommunens ungdom. Det kan man læse mere om på klubbens hjemmeside og på www.ungfaxe.dk.

Faxe Bugtens Kajak Klub afholder også workshops for begyndere. Det foregår tirsdage med 15. juni som førstkommende dag. Her kan man komme og prøve om det at sejle kajak er noget man skal satse på.

Læs mere på fbkk.dk

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst