Travl første måned i salonen

Lørdag 29. maj 2021 kl. 15:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Travl første måned i salonen
Louise Thomsen har haft travlt i salonen den første måned. Foto: Peer Rasmussen

Louise Thomsen har haft en travl første måned, siden hun åbnede sin egen salon.

Kongsted: Den 20. april åbnede 26-årige Louise Thomsen sin private frisørsalon på Nymarksvej 12.

Salonen har fået navnet LOOXS, og det er der en helt speciel grund til:

- Jeg syntes, at det var svært at finde et navn, som passede til salonen. Så kom jeg til at tænke på, at jeg jo giver folk et nyt look, får dem til at se anderledes ud. Der var så mange andre saloner, der hed noget med look. Så havde jeg rodet med nogle andre navne, hvor x’et var med, fordi jeg gerne ville have et symbol med en saks. Så kom idéen om, at jeg pillede k’et ud og satte x’et ind, og så blev det til LOOXS. Det er den eneste salon, som har det navn, fortæller hun.

Siden åbningsdagen har Louise Thomsen haft meget travlt i salonen.

- Det er bare gået sindssygt godt. Jeg er blevet så godt modtaget. Mange har kommet til mig og sagt, at der har manglet en frisørsalon her i Kongsted/Rønnede, som man kunne gå lige ned til. Mange lokale støder også på salonen, når de lige er ude at gå en tur, og på den måde har jeg fået mange lokale kunder. Jeg har også fået kunder fra Næstved, Præstø, Køge og Glostrup, fortæller hun med begejstring i stemmen.

En stor drøm

For Louise Thomsen har det længe været en stor drøm at åbne sin egen frisørsalon:

- Det er noget, jeg har sparet op til gennem mange år, og nu havde jeg så muligheden for at udleve drømmen her på min privatadresse. Jeg brænder for at yde en god service og at se folk glade. Det er så dejligt at være min egen herre, siger hun.

- Jeg og min kæreste har boet her i Kongsted siden 2016 og kendte intet til området. Min kæreste kommer fra Nordsjælland og jeg fra Næstved, og egentlig ville vi gerne være flyttet til Køge, men det var for dyrt. Så fandt vi dette hus i Kongsted. Vi har to små børn, som er i daginstitution, så vi møder mange forskellige mennesker. Jeg møder jo også mange via mit frisørjob. Vi er så glade for, at vi flyttede herned, fortæller hun glædesstrålende.

Louise Thomsen blev udlært i 2015 og har været ansat syv år i Hair Shoppen i Køge.

I LOOXS klipper hun både damer og herrer samt tilbyder farvning, hårkure, bryn og vipper. Hun har dog ikke mulighed for at lave permanent.

Louise Thomsen arbejder fire dage om ugen, mandage, tirsdage, torsdage og lørdage i salonen i Kongsted, samt de andre dage i en anden salon i Køge.

Man kan læse mere om salonen på www.looxs.dk, hvor der også er mulighed for onlinebestilling samt oplysning om telefonnummer.
I salonen forhandler Louise Thomsen også forskellige produkter.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst