Nu kan du søge om at få bedre bredbånd

Torsdag 27. maj 2021 kl. 14:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nu kan du søge om at få bedre bredbånd
De gule prikker viser områder hvor man kan søge om tilskud til bredbånd - se tydeligere kort på bredbaandspulje.ens.dk/?id=139944

I dagens Danmark er en ordentlig internetforbindelse alfa og omega. Det er der mange der har fundet ud af, ikke mindst i denne tid hvor mange har måttet arbejde hjemmefra...

Bor du i et område der ikke har en god internetforbindelse er der nu mulighed for at søge om midler gennem Bredbåndspuljen.

Ansøgningen til Bredbåndspuljen 2021 er netop åbnet, og staten har afsat 100 millioner kroner til puljen.

Flere og flere danskere får adgang til hurtigt bredbånd. Der er dog omkring 50.000 adresser, hvor udsigten til at få adgang til hurtigt bredbånd er så dårlig, så der kan søges om tilskud fra bredbåndspuljen.

Man kan ikke søge puljen som en enkeltstående adresse. Man skal gå sammen i lokalområdet.

Energistyrelsen afvikler i den kommende tid en række informationsmøder rundt om i landet. På møderne fortælles det, hvordan man søger støtte fra bredbåndspuljen.

Det er ikke helt enkelt at søge om tilskud fra Bredbåndspuljen. Derfor er det en god ide at tilmelde sig et informationsmøde.

Der er på Sjælland planlagt følgende informationsmøder: 2. juni i Lejre - 9. juni i Helsinge - 10. juni i Vordingborg og 22. juni i Kalundborg.

For at komme i betragtning til tilskud til bedre bredbådn, skal de deltagende adresser bidrage med en egenbetaling på mindst 4.000 kroner i gennemsnit pr. adresse. Det samme skal den bredbåndsudbyder, som skal stå for udrulningen i projektet.

Kommer et projekt i betragtning til tilskud fra bredbåndspuljen yder Faxe Kommunen også et tilskud. Det er på 2.000 kroner pr. adresse og maksimalt på 50.000 kroner til et samlet projekt.

Du kan læse mere om bredbåndspuljen og ansøgningsprocessen på www.ens.dk/bredbaandspulje. Her kan du også tilmelde dig et af informationsmøderne om puljen.

Kontakt også gerne Ib Østergaard Rasmussen i Faxe Kommune, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Mobil nummer 4243 3313 eller ibrab@faxekommune.dk

Se kort over områder der kan få tilskud - klik her


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst