Åbner og lukker café

Mandag 31. maj 2021 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Åbner og lukker café
Susanne Theede Hansen åbner Faxe Smørrebrøds Café den 1. juni. Efter sommerferien skal caféen have nyt navn. Foto: Peer Rasmussen

Susanne Theede Hansen har åbner Faxé Smørrebrøds Café i Haslev og lukker sin café i Faxe.

Haslev/Faxe: Den 1. december 2017 åbnede Susanne Theede Hansen Faxe Smørrebrøds Café i på Torvegade 22 i Faxe, men den 29. maj i år lukkede hun den igen.

- Caféen i Faxe har i de tre et halvt år den har eksisteret, kørt over al forventning. Det er ikke med min gode vilje, at jeg lukker caféen i Faxe, men det har været svært for mig at skaffe kvalificeret personale til den. Det har været nogle gode år i Faxe, men nu er det altså slut for mit vedkommende, fortæller Susanne Theede Hansen.

- Der er mange borgere i Faxe, som har udtrykt ærgrelse over, at jeg lukker caféen, og der har været nok af kunder til butikken. Faktisk har vi haft ret travlt. Jeg har lokalerne i Faxe til og med den 30. september, så indtil der kommer en ny ejer af lokalet, kan man bestille smørrebrød om torsdagen med afhentning i butikken lørdage fra klokken 10.30-11.30. Jeg har været glad for at drive caféen i Faxe, men nu er beslutningen truffet, tilføjer hun.

Klar i Haslev

Susanne Theede Hansen åbnede den 1. december 2020 Faxe Smørrebrøds Butik i Jernbanegade 53 C, og som erstatning for caféen i Faxe, åbner hun den 1. juni Faxe Smørrebrøds Café i nabolokalet.

- Smørrebrødsbutikken her i Haslev har været en succes og det er gået over al forventning. Da tatovøren, som var i nabolokalet lukkede, så jeg muligheden for at overtage lokalet. Det kunne jeg gøre, fordi jeg vidste, at jeg ikke havde folk nok til at drive to butikker. Ved at overtage nabolokalet, får jeg samtidig løst et problem med lagerpladsen i smørrebrødsbutikken, fortæller hun.

- Jeg har store forventninger til caféen i Haslev, hvor der er mulighed for at sidde og nyde lidt dansk mad. I caféen vil der være mulighed for at holde et selskab, hvis man minimum er 20 personer. Vi står for det hele, hvis man ønsker det. Her kan man kontakte mig på telefon 26 15 42 03, siger Susanne Theede Hansen, som bor i byen.

I uge 22 vil der være rabat på håndmadder i butikken, og der vil være rabat på husets sandwich.

Faxe Smørrebrøds Café vil have åbent mandag til torsdag fra klokken 9-15.30, fredag fra klokken 9-20 og lørdag fra klokken 9-14.
Der vil være mulighed for at sidde i caféen og spise en varm ret, eller man kan tage retten med hjem.
Skal have nyt navn

Caféen i Jernbanegade 53 skal i øvrigt have nyt navn.

- Det giver ikke så megen mening, at caféen hedder Faxe Smørrebrøds Café, når jeg nu ikke længere har forretning i Faxe. Efter sommerferien er det planen, at der skal findes et nyt navn til caféen i Haslev. Jeg vil lave en konkurrence, og navnet på caféen skal ikke hedde noget med Haslev. Der skal ikke være sammenfald med den smørrebrødsbutik, som ligger på Ringstedvej 21. Vi holder sommerferie i uge 27-28 og 29, så det nye navn på caféen skal være klar senest den 1. august, fortæller Susanne Theede Hansen.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst