Udstilling med egne værker

Torsdag 3. juni 2021 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Udstilling med egne værker
Peder Rasmussen udstiller dette linoleumstryk den 5. juni. Privat foto

Karen Bennicke og Peder Rasmussen udstiller egne værker.

Bregentved: Keramikerne Karen Bennicke og Peder Rasmussen udstiller egne værker i deres galleri lørdag den 5. juni fra klokken 12–17.

Galleriet ligger ved ”trekanten” mellem Koldinghus Alle og Moltkesvej.

For parret har det været en travl vinter på værkstedet i Bregentved, hvor ny keramik dukker konstant ud af ovnene, fremgår det af en pressemeddelelse.

De fleste af Karen Bennickes nyere værker er dog tilgået gallerier i London, New York og Antwerpen.

Særligt har hun været optaget af skulpturer til udstillingen „Bend, Bubble and Shine” på Hostler & Burrows Gallery i New York, der åbnede sidst i april.

Udstillingen fortsætter til Los Angeles senere på året.

Alligevel kan hun ved udstillingen vise en række mindre skulpturer, som rummer helt nyt både hvad angår farver, stofligheder og glasurer.

Peder Rasmussen har også arbejdet med ny keramik, men faktisk mest med linoleumstryk.

Dem udstiller han nogle stykker af, i sammenhæng med keramiske værker, som omhandler de samme temaer.

Egentlig har Peder Rasmussen dog lige så meget været optaget af en ny bog, der er planlagt til at udkomme på Strandberg Publishing til august.

Den kommer til at hedde „Keramikkens Sprog”, og det er lige præcis, hvad den handler om.

Bogen vil blive fulgt op af en stor udstilling på keramikmuseet CLAY i Middelfart i efteråret 2022.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst