Stafet for Livet gennemføres i september

Onsdag 2. juni 2021 kl. 11:46

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Haslev: Skal, skal ikke - må, må ikke. Det har planlægningsgruppen bag Stafet for Livet i Haslev sikkert siddet og snakket om - men nu har de besluttet at Stafet for Livet gennemføres i weekenden den 11. og 12. september.

Stafetten finder sted i Gymnasieparken, MSG Midtsjællands Gymnasium, Skolegade 31, 4690 Haslev.

- Vi håber at kunne gennemføre alle de sædvanlige elementer, som en stafet består af: Fightere, holdstafet, aktiviteter, underholdning, oplysning og lysceremoni, men retter selvfølgelig programmet til efter de coronaregler, som gælder til september, fortæller Jørgen Walter fra planlægningsgruppen.

Det vil så blive 6. gang at stafetten afholdes i Haslev, da 1. gang var i 2015, og det har lige siden været med stor succes, da rigtig mange støtter op om arrangementet.

- Desværre måtte vi aflyse i 2020, men fik afholdt en fin lysceremoni på Torvet - med stor opbakning fra byens butikker samt et stort fremmøde, som var med til at vi fik en smuk aften, siger Jørgen Walter.

I år vil man inddrage byen lidt mere, idet man planlægger at starte stafetten på Banegårdspladsen og gå til Torvet for derefter at fortsætte til Gymnasieparken. Mere om det senere når man har planlagt detaljerne og kender vilkårene (coronaregler) for afholdelse af stafetten i september.

Giver håb og støtte
Stafet For Livet giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. Man står sammen, fejrer livet og samler penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

I løbet af sommerhalvåret afholdes der stafetter i hele landet. Stafet-sæsonen er allerede startet med virtuelle stafetter flere steder. I Haslev planlægger man altså en 100% „live-stafet” over 24 timer, hvor man (som det forventes, at reglerne bliver) dog ikke må overnatte, men gerne må opholde sig på pladsen og løbe/gå på banen.

- Haslev-stafetten er den eneste stafet i Faxe Kommune, og vi håber derfor på støtte fra hele kommunen - private som virksomheder. Man kan deltage som fighter (Stafettens æresgæster, som alle har hørt ordene „Du har kræft”), man kan deltage på et hold og/eller med et sponsorat, slutter Jørgen Walter.

Stafet for livet
Tilmelding sker på: www.stafetforlivet.dk/stafet/haslev

Holdansvarlig Betina Møller, 4145 8785, betina.bm@hotmail.com, hvis du vil vide mere og/eller tilmelde et hold. Gerne hurtigt, der afholdes nemlig holdkaptajnmøde den 17. juni.

Fighteransvarlig Mimi Petersen, 2147 7054, mimi@tormin.dk, hvis du vil vide mere og/eller deltage som fighter

Formand Susanne Ulk, 2763 4743, ulk@live.dk, hvis du vil vide mere og/eller give et sponsorat

Lysansvarlig Elsebeth Walther, 2019 2397, ejwalther@mail.dk, hvis du vil tænde et eller flere lys. Lysposer kan købes på hjemmesiden.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst