Ny forening ser dagens lys

Onsdag 26. maj 2021 kl. 08:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ny forening ser dagens lys
Faxe - Haslev Pigefodbold holder stiftende generalforsamling lørdag den 29. maj klokken 10 i Kultunariet i Haslev. PR logo

Faxe - Haslev Pigefodbold bliver en realitet inden længe.

Så er der godt nyt for fodboldglade piger/damer i Faxe Kommune, idet Faxe - Haslev Pigefodbold forhåbentlig bliver en realitet inden længe, fremgår det af en pressemeddelelse.

Arbejdsgruppen bag foreningen har annonceret, at der holdes stiftende generalforsamling lørdag den 29. maj klokken 10 i Kultunariet i Haslev.

Initiativtager, Bo Krejnå, glæder sig meget til at byde velkommen til så mange interesserede som muligt.

- Vi ser frem til at komme i gang, og er klar til at tage imod en masse fodboldglade piger, udtaler han.

- Vi har i den indledende proces haft en rigtig god dialog med kommunen, og vi ser frem til et fortsat positivt samarbejde. Faxe - Haslev Pigefodbold arbejder på at få trænings- og kampfaciliteter i Haslev, tilføjer han.

Foreningen vil på generalforsamlingen blandt andet fortælle lidt om planerne og baggrunden for stiftelsen.

- I disse år har DBU særligt fokus på pigefodbolden, ligesom vi ser flere og flere pigeafdelinger rundt om i landet. Dette tiltag vil vi gerne give vores bidrag til i Faxe Kommune, og vi glæder os til at kunne byde en masse piger velkommen til et fællesskab med fodbolden i Faxe - Haslev Pigefodbold, siger Bo Krejnå.

Foreningen håber på at kunne tilbyde hold fra de lave ungdomsrækker til senior samt fodbold fitness, og er der andre ønsker, lytter vi gerne.

Da Faxe - Haslev Pigefodbold er en helt ny forening, søger klubben sponsorer til alt lige fra spillertøj til bolde, drikkedunke med videre.

Hvis det er noget, enkeltpersoner eller virksomheder kunne have en interesse i at støtte, hører klubben meget gerne om det på e-mail sponsor@faxehaslevpigefodbold.dk.

For yderligere spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Bo Krejnå på info@faxehaslevpigefodbold.dk eller holde øje med foreningens Facebook side "Faxe - Haslev Pigefodbold', hvor der løbende lægges informationer ud.

Ved fremmøde på den stiftende generalforsamling er tilmelding grundet COVID-19 nødvendig.

Dette gøres via Facebook siden "Faxe - Haslev Pigefodbold" eller på e-mail tilmelding@faxehaslevpigefodbold.dk.

For at overholde de gældende regler skal gæster kunne fremvise coronapas ved ankomst samt bære mundbind som dog må fjernes, når man sætter sig.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst