Jette Johansen udstiller i Fiskerhusets have

Onsdag 26. maj 2021 kl. 11:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Jette Johansen udstiller i Fiskerhusets have
Jette Johansen med et lille udsnit af de værker hun udstiller i Fiskerhusets have. Foto: Torkild Svane Kraft

Jette Johansen udstiller i Fiskerhusets have
Der drejes i det hyggelige værksted på Tjørnevej i Faxe Ladeplads. Foto: Torkild Svane Kraft
Ude på Feddet, ud mod Præstø Fjord, ligger det smukke gamle fiskerhus - Naturcenter Fiskerhuset. Her kan turister sætte sig ind og spise deres medbragte mad - og jævnligt er der udstillinger i Fiskerhuset.

Det vil dog sige at det er længe siden Fiskerhusets Venner har haft udstilling, for også det har været sat i bero på grund af covid-19. Men nu lysner det.

På lørdag og søndag kan man, i Fiskerhusets have, se udstillingen „Inspireret af naturen”. Det er keramiker Jette Johansen fra Faxe Ladeplads, der udstiller nogle af sine smukke værker.

Jette Johansen er uddannet lærer med linjefag i formning og keramik. Derudover er hun også uddannet psykolog, men sit virke har altid været som lærer - blandt andet på Faxehus Efterskole i en del år.

Nu er Jette gået på pension, og har desuden fået sclerose, men heldigvis får hun medicin, der hjælper så godt at hun fortsat kan arbejde i sit værksted på Tjørnevej i Faxe Ladeplads.

Et værksted som hendes mand, Joachim Mottel, har indrettet i noget der i tidernes morgen var en hestestald. Det bærer det dog ikke præg af i dag, hvor det er et rigtig hyggeligt værksted.

Her har Jette Johansen alt hvad der hører sig til i et keramikerværksted - herunder drejebænk og ovn. Men Jette nøjes ikke med at bruge ovnen i værkstedet. Hun eksperimenterer med forskellige brændingsteknikker.

Også teknikker der omfatter brug af havegrillen, brug af bananskræller, løg og andet køkkenaffald. Desuden bruger Jette drivtømmer og sten i forbindelse med sine værker - og det kommer der mange spændende ting ud af. Altsammen kan man se i den kommende weekend.

Hvis man vælger at køre til Feddet skal man være opmærksom at parkering koster 50 kr. Fiskerhuset ligger et stykke ned ad Skovvejen lige umiddelbart før receptionen. Der er skilte.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst