Gadens Stemmer - alvorlige hjertevarme fortællinger

Onsdag 19. maj 2021 kl. 11:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gadens Stemmer - alvorlige hjertevarme fortællinger
Dennis, Varny og Sus er klar til at fortælle om deres liv gennem Gadens Stemmer. På billedet ses også (nr 2 fra venstre) Lise Carstensen. Foto: Torkild Svane Kraft

Stor donation: Faxe Fonden, der administreres af Royal Unibrew har doneret ikke mindre end 200.000 kr. så der for alvor kan komme gang i lokale gåture indlagt alvorlige og tankevækkende foredrag via „Gadens Stemmer”.

Gadens Stemmer er en socialøkonomisk virksomhed beliggende i København. En virksomhed der tilbyder byvandringer indlagt fortællinger, der gør lytteren klogere. Fortællinger leveret af mennesker hvis liv har været meget anderledes end de flestes.

Foredrageholderen aflønnes af Gadens Stemmer - og tre borgere i Faxe Kommune har allerede gennemført flere byvandringer og foredrag, men håber nu, med den store donation fra Faxe Fonden, at der vil komme endnu flere byvandringer - ikke mindst til egnens skoler - såvel folkeskoler som efterskoler.

Misbrug og kriminalitet
En af foredragesholderne, eller guide på en vandretur, er Dennis Boye Petersen der bor i Kongsted. Han er 32 år gammel, og har levet et hårdt liv. Han blev født med mange indre lidelser, og var igennem utallige operationer da han var helt lille.

Hans sygdomme, og de mange operationer, betød at han fik masser af morfin, og da han var fær­dig­opereret som otteårig begyndte hans misbrug af stoffer og alkohol - ja, af alt hvad der kunne misbruges.

Dennis begyndte også at sælge og distribuere stoffer, hvilket var en meget indbringende forretning, men den 15. marts 2016 besluttede han, at det skulle være slut med misbrug og kriminalitet - og det har han overholdt lige siden, og er nu positivt aktiv i mange sammenhænge, blandt andet i Udsatterådet og et politisk parti.

Arbejdede sig ihjel
Varny Kruse, der er 55 år, har aldrig misbrugt noget som helst. Han har ikke drukket eller taget nogen som helst stoffer, men han har nærmest arbejdet sig ihjel.

Gennem mange år var han selvstændig og arbejdede konstant. Det kostede to ægteskaber, og endte med alvorlig stress og social angst, samt indlæggelser på psykiatriske hospitaler, men med hjælp fra Faxe Kommune kom han tilbage til et godt liv - og hans dyrekøbte erfaringer, vil han gerne dele med andre, så de ikke kommer så langt ud som han var.

Psykisk sygdom og terror
Sus Cubbin, der er 34 år gammel, er den tredje Faxe-borger der er med i Gadens Stemmer. Hun er vokset op i en familie hvor faderen kørte psykisk terror på resten af familien.

Sus blev tvunget til at arbejde som barn - for at tjene penge til sin far, og måtte samtidig passe sine mindre søskende. I skolen blev hun mobbet, og fik flere psykiske lidelser. Sus Cubbin har været indlagt flere gange, og har oplevet at få sine børn fjernet fra hjemmet.

- Mærkeligt nok er min mand ikke gået fra mig. Han har hjulpet og støttet mig utroligt meget, så når jeg skal ud at fortælle om mit liv, så vil jeg også komme ind på havd psykiske lidelser gør for resten af familien, siger Sus, og tilføjer at børnene nu bor hjemme hos hende og hendes mand, og at de alle har det godt.

Du kan booke et foredrag
Med den store donation fra Faxe Fonden er der nu mulighed for at de større klasser, altså udskolingen, kan komme på byvandringer med en af de tre lokale fra Gadens Stemmer. Her for nylig var Dennis på byvandring med en flot elever på Faxehus Efterskole.

Men det er ikke kun Faxe Fonden der har støttet Gadens lokale Stemmer. Blandt støtterne finder man også Meny i Faxe, Café Hjortholm i Faxe Ladeplads, Fit & Sund i Faxe og Danhostel Faxe Vandrerhjem. De har alle booket en byvandring med Gadens Stemmer.

Sus, Varny og Dennis hyres af Gadens Stemmer og aflønnes af dem for byvandringen/foredraget. Man booker dem gennem www.gadensstemmer.dk.

Vil man høre mere om den lokale gren af Gadens Stemmer kan man kontakte Lise Carstensen på tlf. 4046 3475 - hun har den lidt pudsige stillingsbetegnelse „virkelighedsambassadør” i Faxe Sociale Udviklingscenter.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst