Syv sogne inviterer til friluftsgudstjeneste

Onsdag 19. maj 2021 kl. 11:41

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Syv sogne inviterer til friluftsgudstjeneste
Friluftsgudstjenesten finder sted ved kapellet tæt på Vemmetofte Kloster. Foto: Lis Ella Fruervang

Vemmetofte: Mange ser frem til den store friluftsgudstjeneste der har fundet sted i Boesdal Kalkbrud 2. pinsedag i rigtig mange år, men den gennemføres ikke i år på grund af covid-19.

Men snydes for en friluftsgudstjeneste skal man ikke, synes menighedsrådene i Spjellerup, Smerup, Hellested, Vemmetofte, Faxe, Roholte og Hylleholt - og de har fundet et rigtig smukt sted, for afholdelse af friluftsgudstjeneste 2. pinsedag den 24. maj kl. 11.00.

Den kommer nemlig til at foregå ved det smukke kapel der ligger i skoven lige i nærheden af Vemmetofte Kloster. Lige indenfor i kapellet vil der være musikere, mens præsterne vil stå i døråbningen.

Deltagerne i friluftsgudstjenesten opfordres til at medbringe stole, som de kan sidde på i gangene mellem gravstederne. Gravsteder der alle er for afdøde med tilknytning til Vemmetofte Kloster, ansatte, adelige jomfruer og priorinder.

Efter den stemningsfulde gudstjeneste byder de arrangerende sogne på et lille, også udendørs, traktement ved tehuset i Vemmetofte Klosters park.

Deltagerne i gudstjenesten kan parkere på en parkeringsplads på Vemmetoftevej lige overfor Vemmetofte Kloster, men er man dårligt gående, er det tilladt at køre helt hen til kapellet.

Præsterne der står for gudstjenesten er Torben Petersen, Kirsten Kjær Ohms, Nanna Katrine Fafner Robertson og Erik Grønvall Kempfner.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst