Solceller ved Jomfruens Egede er død og borte

Onsdag 5. maj 2021 kl. 13:31

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Solceller ved Jomfruens Egede er død og borte
Landskabet vandt over solcellerne, som Joachim Moltke gerne ville opføre indenfor de hvide streger. Jomfruens Egede er markeret med rød prik

På byrådsmødet den 29. april blev planerne om et stort solcelleanlæg ved Jomfruens Egede lagt i graven.

Der var ellers lagt op til et kæmpe anlæg på 159 hektar i henhold til forslag til lokalplan 1200-40. En plan der mildt sagt ikke faldt i god jord hos naboerne, og mange andre borgere i kommunen.

Det blev blandt andet fremført at det ikke var lovligt at opføre et solcelleanlæg i et bevaringsværdigt landskab, men alligevel fortsatte kommunen med at arbejde for en lokalplan der muliggjorde at et solcelleanlæg kunne opføres.

Erhvervsstyrelsen var havde dog samme mening som de protesterende borgere, og nedlagde veto mod forslaget til lokalplanen.

Hvis en solcellepark skal etableres, kan dette kun gøres udenfor bevaringsværdigt landskab, mente Erhvervsstyrelsen, og det ville betyde at projektet skulle reduceres fra 159 ha til cirka 53 ha.
På den baggrund besluttede byrådet helt at skrotte lokalplanforslag 1200-40.

- Borgerne havde ret, siger René Tuekær der er formand for kommunens Plan- og kulturudvalg - og han tilføjer at der har været en god dialog mellem kommunen og greve Joachim Moltke, der ejer Jomfruens Egede og Lystrup.

Joachim Moltke har haft flere delegationer på besøg ved Jomfruens Egede for at se på det areal, han gerne vil have solceller på. Og han har skrevet til Erhvervsminister Simon Kollerup og klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen - men har endnu ikke fået svar.

- Og nu synes vi at alle instanser har haft rigelig med tid til at svare, så derfor besluttede vi endegyldigt at skrotte forslaget til lokalplanen, siger René Tuekær - og dermed ser det ud til at naboerne, og alle andre der protesterede, undgår solceller i det bevaringsværdige landskab.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst