Sommersang på Møllegården vender tilbage

Fredag 14. maj 2021 kl. 11:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sommersang på Møllegården vender tilbage
Mon lige så mange som tidligere år, kan deltage i Sommersang på Møllegården? Arkivfoto

Sommersang på Møllegården vender tilbage
Bjarke Falgren indleder Folk i Hønsehuset den 20. juni
Rønnede: Folkemusikkoncerterne på Møllegården - også kaldet Folk i Hønsehuset - vender tilbage denne sommer.

Ventetiden er ovre. Foreningen Sommersang på Møllegården byder igen på folkemusik fra hele verden. Forberedelserne er i fuld gang og der er taget højde for diverse restriktioner og afstandskrav således at koncerterne kan gennemføres med fokus på musikken i trygge rammer for alle.

Der bydes på tre enkeltkoncerter og en hel dag med „Sommergang på Møllegården”. Første koncert er med violinist og flerdobbelte Danish Music Award-modtager Bjarke Falgren, hvorefter visesanger Søren Krogh følger op i september. Også han kan bryste sig af titlen som Danish Music Award-modtager.

Meget passende afslutter Erik Grip sæsonen til november også med en pris i baghånden. Erik Grip modtager til somme den danske Folkemusikpris i forbindelse med dette års Skagen Festival.

En hel dag med Sommersang
Midt i rækken af folkemusikkoncerter finder man foreningens flagskib Sommersang på Møllegården der afvikles den 1. august. Programmet offentliggøres i juni måned i forbindelse med Bjarke Falgrens koncert.

Folk i Hønsehuset og Sommersang på Møllegården er startet af musikerne M.C. Hansen og Anders Roland samt Aleks Jensen, indehaver af Møllegårdens Dyretilbehør og aktiv i Eskilstrup Kulsvierlaug.

Billetter til koncerterne kan købes hos Aleks og Kamma i Møllegårdens Dyretilbehør, Eskilstrupvej 37 ved Rønnede og på billetto.dk

Koncerterne
20. juni 14.00 Bjarke Falgren
1. august Sommersang på Møllegården
5. sep. 14.00 Søren Krogh
25. nov. 19.00 Erik Grip
www.sommersang.nu

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kandidater er klar
- Tanja Larsson er båltaler i Freerslev
- Tak for invitationen
- Carsten Niss finder nye arter i Faxe Kalkbrud
- Billedkunstner og forfatter udgiver digtsamling
- Blåbæk Mølle fik nye vinger i fredags
- En million til oplevelser for udsatte og ældre
- Marianne og Hans Krarup har diamantbryllup
- Mesterbageren genåbner den 10. juli - opdateret
- Se Danmark-Belgien på storskærm hos HFC
- FOF klar med sommerhøjskole
- Brand i Haslev lige nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst