Hylleholt kirkegård - en perle i Faxe Ladeplads

Tirsdag 4. maj 2021 kl. 11:35

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hylleholt kirkegård  - en perle i Faxe Ladeplads
Indlæg af:
Nelly Hagen
Teglgårdsvej 5
Faxe Ladeplads

Vi kan måske ikke prale med en blomstrende allé af udsprungne kirsebærtræer, som dem der eksempelvis findes på Assistens Kirkegård i København. Hvert år, en unik begivenhed, som tiltrækker mange mennesker. Et sikkert forårstegn og et must for mange mennesker, at opleve.

Men jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på vor egen skønne kirkegård, som her i den spæde forårsperiode, hvor alle vækster titter frem, afgjort er et besøg værd.

De små paradisæbletræer, står nu med små blomsterknopper, forsigtigt tittende frem. Ikke helt trygge endnu for, at udfolde sig i fuldt flor. Varmere tider er på vej, og så går det løs, med det smukkeste røde blomstervæld. Nedenunder træerne, er der 4 bænke, hvor man kan sætte sig tilrette og lytte til fuglesangen. Lige nu vil solsorten gerne finde sig en mage.

Eller man kan vandre ned til fællesgraven, beundre granitkorset, der symboliserer både kors og urne, her er der nedenfor beplantet med blomster for årstiden. For tiden er det de smukke midnats-blå stedmoderblomster, som fanger øjet.

Vi kan godt være stolte af vor kirkegård, med et graver-personale, som sørger for, at alt fremstår med velholdte gravsteder, utal af smukke blomsterbede. Det være sig, lyng, lavendler, eller rhododendron. Snart står også disse bede udsprungne til glæde for øjne og humør.

Stor ros til kirkegårdspersonalet for deres indsats og venlige attitude.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hylleholt kirkegård - en perle i Faxe Ladeplads
- Den gamle stub o lad den stå
- SF ønsker alle en god 1. maj
- Asocialdemokratisk fremmedfobi
- Strandparken skal ikke åbnes op
- Godt det lykkedes med Østbanen
- Nu rykker det for Østbanen
- To spørgsmål til borgmester Ole Vive
- Livet leves lokalt - nærheden skal tilbage
- Forfølgelse af naturven
- Strandparken skal forbedres - ifølge kommunen
- Lad fortsat naturen råde i Strandparken
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst