Haslev Festdage er aflyst

Tirsdag 4. maj 2021 kl. 11:25

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Haslev Festdage er aflyst
Der bliver ikke mulighed for at skråle med på musikken ved Haslev Festdage 2021. Festivalen er aflyst. Arkivfoto: Jens Wollesen

Bestyrelsen bag Haslev Festdage var valgt at aflyse årets festival.

Det er med stor ærgrelse og beklagelse, at bestyrelsen bag Haslev Festdage meddeler, at arrangementet for 2021 aflyses, oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Med udmeldingen fra et politisk flertal i folketinget om, at festivaler på denne side af 1. august maksimalt må have 2000 gæster, som ydermere skal være inddelt i grupper af 200, er det ikke længere en mulighed at gennemføre festdagene i 2021.

"2000 gæster som det maksimale udelukker en festival af Haslev Festdages størrelse, hvor vi har 5000-6000 gæster, og hverken logistikken eller økonomien kan klare, at vi skulle forsøge at skalere ned. Så desværre bliver også 2021 et år uden Haslev Festdage,” udtaler bestyrelsen.

Arrangørerne har holdt håb og mod oppe indtil nu, men med de nuværende betingelser er der ikke andet at gøre end at aflyse årets udgave, og så lægge endnu flere kræfter i 2022 udgaven.

”Vi ved, at mange har glædet sig til festdagene. Oven på det år, som vi alle har stået igennem, trænger vi vist alle til at komme ud og høre noget god musik i selskab med en masse andre mennesker. Samtidig er det også fortsat sådan, at vi ikke er igennem coronakrisen, og det må vi som arrangører respektere,” lyder det fra bestyrelsen.

Bestyrelsen havde håbet på vegne af både kunstnere og de mange trofaste gæster, at det ville have været muligt at lave en festival, som folk kender den, men sådan skulle det altså ikke gå.

Billetter

De billetter, som mange gæster købte til 2020, og som de har holdt fast i til 2021, vil også gælde i 2022.

Så hvis du som gæst ønsker at holde fast i din billet, så skal du ikke foretage dig noget andet end blot gemme billetten, og så er den din adgang til 2022.

Ønsker du at få dine penge retur skal du sende en mail til retur@haslevfestdage.dk.

Du skal have afgivet dit ønske senest den 1. juni 2021.
Derefter overgår din billet automatisk til at gælde til 2022.

Fra bestyrelsen lyder der et stort ønske om, at alle beholder deres billetter, og på den måde er med til at støtte op og sikre grundlaget for fortsættelsen af Haslev Festdage.

”Vi har brug for, at vores trofaste gæster holder fast i tålmodigheden, og med tålmodigheden også holder fast i deres billetter. På den måde har vi de bedste forudsætninger for at kunne planlægge et nyt arrangement i 2022. Og så rummer det jo også den fordel, at alle de, der beholder deres billetter, fortsat har fået dem til den oprindelige pris,” lyder meldingen fra bestyrelsen.

Med aflysningen af 2021 er det også bestyrelsens håb, at de lokale forretningsdrivende er tilbage på sporet efter tiden med corona, og igen har mod på at støtte festdagene.

I den forbindelse vil bestyrelsen, som altid når de får muligheden for det, gerne takke alle de frivillige, som er med til at få Haslev Festdage til at kunne lade sig gøre, og ditto sende en stor tak til alle sponsorer og Faxe Kommune for den store og vedvarende opbakning.



© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården vender tilbage
- Det drypper godt til træskulpturen
- Haslev Tennisklub melder om succes på Tennissportens Dag
- Familie og Samfund genåbner lige udenfor kommunegrænsen
- Nu er der isvogn ved Faxe Vandrerhjem
- Fællessang Karise - Maria B. Høyer synger for
- Paraplyen går rent...
- Roklubben Viking hejste standeren i stilhed
- Danmark Rundt i stedet for en cykeltur til Paris
- Fodhuset - ny klinik i Faxe Sundhedscenter
- Faxe Tennisklub fik flere nye medlemmer
- Grønt image blegner i Karise
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst