Den gamle stub o lad den stå

Tirsdag 4. maj 2021 kl. 11:19

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Den gamle stub o lad den stå
Foto: Helle Reumert

Indlæg af:
Winnie Schou
Stilledal 4
Faxe Ladeplads


Jeg læser i lokalavisen, at stubben, fra det gamle smukke bøgetræ på Stationspladsen, blev reddet i sidste øjeblik, så langt så godt!
Jeg begræd fældningen; men sket er sket.
H.C. Andersen (1805-1875) har skrevet et digt til et gammelt træ, en forbøn. Første vers lyder:

„Det gamle træ, oh , lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Vi det så fuldt med blomster så,
de friske grene hælde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde.”

Nu siger jeg: „Den gamle STUB, o, lad den stå, indtil den dør af ælde.”

Nu står den der, med afsavede grene,stadig en kæmpe med stor værdighed i behold.

„WOW-den er stor, det kan blive fantastisk” siger Malik Mabe, som kunne tænke sig at sætte saven til stubben.

Stubben er allerede nu en smuk fantastisk skulptur, et vartegn, et tydeligt og synligt minde om det 150 år gamle træ.

Jeg hører ikke til dem, der mener, at stubben kan forbedres ved, at save, hugge og raspe yderligere. Den er smuk, som den står nu efter fældningen.

Hvis stubben bliver skåret til skulptur, har den en begrænset levetid. Stubben, som den er, vil kunne stå i 100 år eller mere.

Betænk hvilket bosted, der ville blive under barken for insekter, orme, larver m.m., føde for fugle og smådyr, som i dag har ringere og ringere vilkår for overlevelse. Vi må ta’ det alvorligt... at dyr og planter forsvinder med rivende hast. Dør de, dør vi med.

Liv under barken, liv omkring stubben... dét er liv i Ladepladsen.
Væk med græsset, plant vild Merian. Det er en plante, som tiltrækker mange sommerfuglearter o.a. insekter. Er tilmed en plante, der allerede er vildtvoksende i Faxe kommune. Den vokser villigt, har smukke lyslilla, velduftende blomsterskærme, kommer igen år efter år og breder sig gerne.

Stationspladsen kunne i folkemunde blive til „Sommerfuglepladsen”.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Konservative vil fremrykke ny svømmehal i Haslev
- Spørgsmål til Tuekær om støjgener ved Jomfruens Egede
- Kulturelt rejsebrev nr. 2
- Tak til Hylleholt Kirke
- Prioritering af ældreplejen
- Kommunikation er noget svært noget...
- Ældreområdet: Bruger vi for lidt eller for meget?
- „Hold jeres kæft”
- Nye Borgerlige vil ikke med i valgforbund
- Stryg regnbueflaget og lad Dannebrog vaje
- Bekymring omkring støjvold ved Nielstrup
- Østbanen er reddet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst