Emmaus udvider salget af genbrugsvarer

Tirsdag 27. april 2021 kl. 11:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Emmaus udvider  salget af genbrugsvarer
Emmaus udvider genbrugsafdelingen. Foto: Emmaus

Haslev: Emmaus på Højskolevej 9 har som rigtig mange andre virksomheder været igennem en økonomisk vridemaskine under Corona-restriktionerne.

Højskolen og kursuscenteret er fortsat tvangslukket på nu 5. måned, men galleriet med salg af kunst, kunsthåndværk og genbrug fik heldigvis, som andre forretninger, lov at genåbne for en god måned siden.

Grethe Olsen, direktør gennem 10 år, gik på pension 1. februar, men arbejder fortsat som frivillig med butiksdelen på Emmaus og fortæller:

- Jeg er jo vestjyde, og har lært, at man skal malke de køer, der giver mælk. I den nuværende situation kan vi konstatere, at der især er salg fra vores genbrugslokale i butikken. Vi har derfor besluttet, at vi udvider denne del betragteligt, ved at bytte de meget store kunstværker i hallen ud med gode genbrugsting. Aldrig tidligere har vi fået så mange smukke og gode ting af folk fra hele Danmark, der gerne vil støtte os på den måde.

- Vi har bl.a. fået et stort restlager af ting til haven og interiør fra et firma, der normalt udstiller på de store livsstilsmesser. Kunstnere og andre har også doneret værker, så der er god kunst til overordentlig lave priser. Bl.a. en sjælden litografi af Jørgen Nash, fortæller Grethe Olsen, og fortsætter:

- En butiksejer gik på pension og forærede os hele restlageret af pileflet i mange former samt andet godt kunsthåndværk. Og så er der naturligvis alt det klassiske fra Royal Copenhagen, keramik, gode bøger og de helt skønne og skæve ting.

Åbner fredag
Her og nu glæder Emmaus sig over de frivilliges indsats, og det er også dem, der må klare hele den nye indretning. Alt bliver opstillet på en overskuelig og interessant måde, og man kan byde indenfor fredag den 30. april mellem 13 og 17. Her er masser af kvadratmeter og højt til loftet, og Emmaus følger naturligvis alle Corona-regler for butikker.

- Kom og oplev husets gode stemning, og støt os gerne med køb, så vi kan komme igennem den sidste periode indtil højskolernes korte kurser og andre større arrangementer igen bliver tilladt, slutter Grethe Olsen.

Galleri Emmaus har åbent onsdag, torsdag, fredag og lørdag mellem 13 og 17. Indgang via hovedtrappen i hovedbygningen.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården vender tilbage
- Det drypper godt til træskulpturen
- Haslev Tennisklub melder om succes på Tennissportens Dag
- Familie og Samfund genåbner lige udenfor kommunegrænsen
- Nu er der isvogn ved Faxe Vandrerhjem
- Fællessang Karise - Maria B. Høyer synger for
- Paraplyen går rent...
- Roklubben Viking hejste standeren i stilhed
- Danmark Rundt i stedet for en cykeltur til Paris
- Fodhuset - ny klinik i Faxe Sundhedscenter
- Faxe Tennisklub fik flere nye medlemmer
- Grønt image blegner i Karise
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst