Livsglæde og karisma i byen

Fredag 30. april 2021 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Livsglæde og karisma i byen
Jumpin’ Jacks underholder i Jernbanegade den 1. maj. PR foto

Trioen Jumpin’ Jacks underholder i Jernbanegade den 1. maj.

Haslev: Den 1. maj fra klokken 10-17 sætter Haslev Handelsstandsforening gang i byen med gode tilbud, godt humør og forhåbentligt mange mennesker i byen.

Så mange mennesker, corona og forsamlingsloftet tillader.

Ekstra liv i festlighederne sørger trioen Jumpin’ Jacks for i tidsrummet mellem klokken 13 og 16.

Trioen er bedst kendt for dens festlige livsglæde og uimodståelige karisma.

De tre bandmedlemmer kommer ikke bare udover scenekanten, men formår at gribe stemningen og omfavne publikum.

Jumpin’ Jacks kan både levere den festlige energi og formår også at skabe den afdæmpede intime atmosfære.

Musik man kender

Trioen har et meget stort repertoire.

Den karakteristiske lyd af elguitar, kontrabas og trommer, blev i 50’erne udødeliggjort af Elvis Presley, Chuck Berry og mange flere.

Med den lyd i fokus, spiller Jumpin’ Jacks hvad som helst. Specielt deres fortolkninger af danske evergreens har skabt stor popularitet i Danmark.

Trioen har også et bredt amerikansk repertoire samt en lang række egne, der passer til det øvrige repertoire.

Dannet i 2020

Historien om Jumpin’ Jacks begyndte i april 2020.

Frontmanden Thomas Valter mistede her sit job som pilot på grund af Covid-19.

Få dage senere etablerede han trioen med en klar mission om at bruge musikken til at sprede håb, glæde og optimisme hos den danske befolkning midt i en krisetid.

- Idéen var at skabe mest muligt optimisme ved at bringe musikken ud, hvor danskerne befandt sig i foråret 2020, nemlig på landets gågader. På den måde skulle tilfældigt forbipasserende have et skud energi og uventet livsglæde. På den måde skabte vi et mobilt og corona-venligt pletskud, der gjorde os i stand til at spille 92 koncerter i 2020. På den måde nåede vi at underholde tusinder af danskere på gader i hele landet, fortæller Thomas Valter.

Eksponering har gjort, at Jumpin’ Jacks er blevet landskendte på rekordtid. Kombineret med trioens Facebook-videoer, har orkesteret således formået at etablere sig nationalt på mindre end et
halvt år.

Trioen udgav den 14. marts singlen “Det Blir’ Godt Igen”, hvor gruppen, tro mod sin målsætning, har valgt at lave en positiv og fængende „syng med sang” om hvor godt det hele bliver, hvis blot vi står sammen.

Nummeret kan blandt andet findes på iTunes.
Koncertkalenderen i 2021 byder på mere end 100 koncerter, spredt over hele landet.

Den 1. maj fra klokken 13-16 kan man opleve Jumpin’ Jacks i Haslev.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården vender tilbage
- Det drypper godt til træskulpturen
- Haslev Tennisklub melder om succes på Tennissportens Dag
- Familie og Samfund genåbner lige udenfor kommunegrænsen
- Nu er der isvogn ved Faxe Vandrerhjem
- Fællessang Karise - Maria B. Høyer synger for
- Paraplyen går rent...
- Roklubben Viking hejste standeren i stilhed
- Danmark Rundt i stedet for en cykeltur til Paris
- Fodhuset - ny klinik i Faxe Sundhedscenter
- Faxe Tennisklub fik flere nye medlemmer
- Grønt image blegner i Karise
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst