Nu rykker det for Østbanen

Onsdag 21. april 2021 kl. 15:53

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nu rykker det for Østbanen
Jacob Jensen
Indlæg af:
Jacob Jensen (V), MF og
næstformand i Region Sjælland


Forleden havde vi en såkaldt forespørgselsdebat i Folketinget, der handlede om lokalbanerne herunder ikke mindst Østbanen, som står foran at skal have udskiftet skinnerne. Forespørgslen var rejst af jeg selv sammen med min gode kollega Anne Valentina Berthelsen (SF), ligesom det også var vores partier, der havde taget initiativ til en høring tidligere på året i Folketinget, som dannede grundlag for problemstillingens omfang.

Regeringen har ikke ønsket at løse problemstillingen gennem sine finanslove, ligesom de heller ikke havde adresseret Østbanen i deres nyligt fremlagte infrastrukturudspil.

Forespørgslen var den foreløbige kulmination på et længevarende pres på regeringen fra ikke mindst Venstre og SF i godt samarbejde. Presset blev derfor til sidst for stort for regeringen, da vi satte tommelskruerne på. Derfor kom regeringen under forespørgslen med den indrømmelse, at man nu endelig vil komme med et oplæg til en løsningsmodel for finansieringen af lokalbanerne – herunder ikke mindst Østbanen.

Hvordan modellen fra regeringen vil se ud, ved vi endnu ikke. Men sikkert er det, at bliver den ikke tilfredsstillende, så Østbanen kan få udskiftet skinnerne hurtigst muligt, så er et flertal i Folketinget parat til at pålægge regeringen at prioritere midlerne ved sommerens forhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner.

Med andre ord – nu rykker det endelig for Østbanen. Til gavn og glæde for lokalsamfundet og de over 1 mio. togrejsende, som årligt benytter banen.







© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hylleholt kirkegård - en perle i Faxe Ladeplads
- Den gamle stub o lad den stå
- SF ønsker alle en god 1. maj
- Asocialdemokratisk fremmedfobi
- Strandparken skal ikke åbnes op
- Godt det lykkedes med Østbanen
- Nu rykker det for Østbanen
- To spørgsmål til borgmester Ole Vive
- Livet leves lokalt - nærheden skal tilbage
- Forfølgelse af naturven
- Strandparken skal forbedres - ifølge kommunen
- Lad fortsat naturen råde i Strandparken
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst