Kalder alle helte - nu skal der løbes...

Fredag 23. april 2021 kl. 17:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kalder alle helte - nu skal der løbes...
Løb som en vaskeægte helt - og støt et godt formål. Foto: Børneulykkesfonden

Løb for legeheltene: Fra 30. april til 7. maj får alle helte mulighed for at løbe eller gå en tur, og samtidig støtte Legeheltene, der laver aktiviteter for indlagte børn på danske hospitaler.

Det Virtuelle Helteløb foregår i St. Bededagsferien fra 30. april og helt frem til 7. maj. I de dage vil man derfor kunne støde på vaskeægte helte løbende rundt med en heltekappe - for sådan en får man når man tilmelder sig løbet.

Det Virtuelle Helteløb er et familieløb, hvor det ikke handler om at nå først i mål, men derimod om at have det sjovt under løbet, imens man gør en forskel for indlagte børn i Danmark.

Til Det Virtuelle Helteløb løber familier sammen, men hver for sig. Der vil derfor ikke være nogen fælles start, og som deltager vælger man selv hvor og hvornår løbeturen skal foregå. Måske det bliver en tur på vejen, på stranden eller i skoven - det er helt op til de enkelte familier.

Til Det Virtuelle Helteløb bliver alle deltagere forvandlet til superhelte med heltemasker og heltekapper i enten blå, grøn, orange, pink eller gul farve. Inden løbet er der selvfølgelig virtuel opvarmning med Legeheltene, så alle er varme og helt klar, når ruten skal tilbagelægges.

Det Virtuelle Helteløb arrangeres til fordel for Legeheltene, som arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 0-14 år, der hvert år indlægges i Danmark. Løbet støttes af APOVIT®, Bodenhoff og REMA 1000.

Formålet med løbet er både at inspirere familierne til at komme op af sofaen og komme ud og være aktiv - og samtidig skal løbet sætte fokus på Legeheltenes arbejde rundt om på de danske hospitaler.

Alle deltagere får tilsendt et startnummer, heltekappe og maske i valgfri farve, diplom samt opvarmningsvideo med Legeheltene.
Prisen pr. deltager er 100 kr. som går til Børneulykkesfondens Legehelte. Læs mere og køb billet på helteloebet.dk

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården vender tilbage
- Det drypper godt til træskulpturen
- Haslev Tennisklub melder om succes på Tennissportens Dag
- Familie og Samfund genåbner lige udenfor kommunegrænsen
- Nu er der isvogn ved Faxe Vandrerhjem
- Fællessang Karise - Maria B. Høyer synger for
- Paraplyen går rent...
- Roklubben Viking hejste standeren i stilhed
- Danmark Rundt i stedet for en cykeltur til Paris
- Fodhuset - ny klinik i Faxe Sundhedscenter
- Faxe Tennisklub fik flere nye medlemmer
- Grønt image blegner i Karise
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst