Verdens Gang: Corona på sjælen...

Onsdag 28. april 2021 kl. 11:53

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Verdens Gang: Corona på sjælen...
„Tænkeren” eller „Grubleren” hedder skulpturen, som Aksel Wolter her står sammen med. Meget rammende...
Verdens Gang: Jeg er blevet virkelig bekymret over, hvordan danskernes mentale helbred i alle dele af befolkning, men måske særlig blandt de unge, er blevet forværret under COVID-19 pandemien.

Alt det, som mange mennesker ude i verden drømmer om og sætter livet på spil for, har vi.

Et trygt og fredeligt samfund, hvor hovedparten af danskerne har tag over hovedet, kan spise sig mætte og sove i en god en seng fra Ikea. Mange har materielle ting til overflod.

Er der en årsags sammenhæng; fører stor materiel velstand til lille mental modstandskraft?

Hvordan overlevede vi 5 års tysk besættelse med afsavn, uvished om fremtiden, mangler og rationering uden psykologer?

Synes jeg, at folks problemer ikke er reelle, og at de bare er forkælede og utaknemmelige? Nej!!

Men jeg er bekymret over, hvordan danskerne tackler tingenes tilstand. Vi udtrykker, at vi lider psykisk ved ikke at kunne have det sociale liv, vi er vant til.

Vi færdes i naturen som aldrig før, køber sommerhuse, ser Netflix og slider hunde op.

Men vi er vi innovative og kreative nok til for alvor at finde nye adfærdsmønstre?

Det skal starte med, at du ser dig selv i øjnene på en ny måde, og det er svært. Det er nemmere bare at længes efter, at de gode gamle dage vender tilbage. Men det gør de ikke helt på samme måde som før.

Det er vigtigt at bevare optimismen, tænke innovativt, og handle på nye kreative måder.

MEN MÅSKE HAR JEG IKKE GRUND TIL BEKYMRING. NYE BEDRE TIDER ER PÅ VEJ!!

Heldigvis er en proces allerede gået i gang:

• 71-årige Leif Ole har lært at lave sushi.

• På grund af smittefaren har virksomheder bedt deres ansatte om at arbejde hjemmefra, mens regeringer over hele verden har truffet foranstaltninger for at begrænse generel udgang og rejser.

Satellitbilleder efter disse begrænsninger har vist, at der har været et markant fald i luftforureningen i hele verden, hvilket potentielt kan redde tusinder af liv.


Måske vi skulle starte med „Det gode ved corona er...”

• Karantæneramte personer overalt i Italien besluttede at bekæmpe isolering og ensomhed ved at spille musik på deres altaner. Rundt omkring på sociale medier, findes der videoer af folk, der synger og spiller musik sammen.

• Sygeplejersken Birgitte Hansen, som før nedlukningen gik rundt med 10 tommelfingre, har lært sig at hækle. Det gør hun nu så godt, at folk efterspørger hendes håndarbejde og sågar vil betale for det.

• Jesper Steensig gav sig i kast med et langt og sejt vægttab, da landet lukkede ned, og som helt uden operation foreløbig har lettet ham for ikke færre end 60 kilo.

• Niels Rasmussen, driver en virksomhed i Viborg, der sælger værnemidler. Da landet lukkede ned, fulgte den hidtil hektiske periode i hans virksomheds historie. En tid, der blandt andet involverede hans gamle forældre, der måtte hidkaldes for at give et nap med.

• 35- årige Lone Westergaard fik en depression og blev afskediget fra sit job. Hun troede, at en førtidspension var næste skridt. Det blev det ikke. Nedlukningen af landet og den medfølgende ro gjorde hende godt, og i dag er hun i gang med en ny uddannelse, og har mod på fremtiden.

• Før nedlukningen var skolen bare noget, der skulle overstås. Men hjemmeundervisningen har styrket Mathias Nybro Laursens koncentration og givet ham lyst til uddannelse.

• En tolv årig dreng i København er begyndt at lave mad og bage. Han forærer det væk til enlige pensionister.

Måske skulle vi starte med at tænke og sige: „Det gode ved corona er...”

Kilde: Skive Folkeblad
Af Aksel Wolter

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården vender tilbage
- Det drypper godt til træskulpturen
- Haslev Tennisklub melder om succes på Tennissportens Dag
- Familie og Samfund genåbner lige udenfor kommunegrænsen
- Nu er der isvogn ved Faxe Vandrerhjem
- Fællessang Karise - Maria B. Høyer synger for
- Paraplyen går rent...
- Roklubben Viking hejste standeren i stilhed
- Danmark Rundt i stedet for en cykeltur til Paris
- Fodhuset - ny klinik i Faxe Sundhedscenter
- Faxe Tennisklub fik flere nye medlemmer
- Grønt image blegner i Karise
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst